83 Nogle Minutter gik. Endrus laa i en Døs, men holdt stadig krampagtig det lukkede Brev i sin Haand. Døren blev aabnet, Martens og et Par Fiskere traadte ind. Smugleren slog Øjnene op. »Er det Betjenten?« »Javel, har De noget at sige mig?« spurgte denne. »Allerførst — giv dette Brev til Viktor Hellwig — Direktørens Søn — vi var Venner — det er et Afskedsbrev — lover De det?« Betjenten læste Udskriften: »Til Viktor Hellwig — egenhændig. Godt, det skal blive besørget; men der blev talt om en Forbrydelse. Er det Smugleri, Endrus?« »Nej, nej, skriv ned — med Vidner,« hviskede Endrus. »Det var mig, der stjal fra Kaptajn Demikoff. Pengene ligger i Skuffen, endnu har jeg ikke vovet at give nogen af dem ud. Frederik Werner er uskyldig. Jeg har listet Ravet i hans Lomme for at lede Mistanken hen paa ham.« Hurtig skrev Martens Smuglerens Tilstaaelse ned. Saa bøjede han sig over Sengen og spurgte: »Endrus Stakulis, endnu et, har De ingen medskyldige?« Den døende trak Vejret tungt og svarede ikke. Endnu en Gang spurgte Martens: »Kan De opfatte, hvad jeg siger? Har De ingen medskyldige?« Endrus samlede sine sidste Kræfter: »Nej, ingen,« svarede han højt og tydeligt. 6%