- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
25

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 12. Lovbetegnelser.

25

§ 12.
Lovbetegnelser.

De gamle Nordboeres Benævnelse for deres gjældende Ret
var Lov (islandsk og norsk log, log, svensk lagh, dansk
logh, lou, alle Neutr. Plur.). Den betegnedes derved som hvad
der var bragt i «Lag», i «Låve» d. e. i bestemt Skik og Orden.
Udtrykket omfattede først og fremst den hele Sædvaneretx, men
dernæst ogsaa de særligt vedtagne Bestemmelser. Dets
Anvendelse var derhos rent objektiv: «Lovene» vare Samlingen af de
almengyldige Regler, de generelle Retssætninger, der skabte den
almindelige Ordning. I Modsætning hertil betegnede man ved
Ordet Ret (norsk-islandsk réttr, rettr, svensk rætter, dansk ræt,
alle Mase.) denne almindelige Ordning, seet fra Individernes
subjektive Standpunkt, i Forholdet til dem selv. Retten var
Samlingen af bestaaende Rettigheder saavel mellem
Samfundsmedlemmerne indbyrdes som mellem disse og Samfundsmagten,
og Udtrykket dannede, naar det brugtes i sin Skarphed, ikke
en Benævnelse paa Loven som saadan, men paa Individernes
hele retslige Stilling, for hvilken de i Lovene mere søgte et
Værn end en Stadfæstelse eller et Udspring. — I
Overensstemmelse hermed forstodes i Norge under den afledede
Betegnelse «réttarbot» de nye Lovbestemmelser, der udfærdigedes
enten ensidig af Kongerne, forsaavidt de indeholdt Indrømmelser
fra deres Side, eller gjennem Thingenes Tilslutning til kongelige
Forslag; i begge Tilfælder fæstede man sig navnlig fortrinsvis
ved den Forbedring af Hvermands Retsstilling, som den nye
Lov ansaaes at ville medføre. I Sverige kaldtes en saadan ny
Udfærdigelse omvendt en «stadga», hvorved man især synes at
have villet betegne den som fremkommen gjennem en Aftale
mellem alle de til Deltagelse i Lovgivningen berettigede.

Efter sit Indhold bestod Lovene, saaledes som de privat
lærtes eller offentlig foredroges, af en Række selvstændige Stykker,
hvori var samlet, hvad der vedrørte de enkelte Hovedemner.
Disse Stykker benævntes i Norge og Sverige saavelsom paa
Island Bolker (norsk-isl. bälkr, bolkr, svensk balker, bolker),

1 Jfr. dog for Islands Vedk. Finsens afvigende Mening i Registret til
Grågås, voce lög, samt især hans: Om de isl. Love i Fristatstiden S. 121 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free