- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
26

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

§ 13. Thingordningen i Danmark.

paa Island dog hyppigere J>ættir (Sing. ]båttr). For Danmarks
Vedk. er der Spor af, at Ordet mai (d. e. Maal) har havt en
tilsvarende Anvendelse.1 Forøvrigt benyttedes alle tre Udtryk
tillige om afsluttede Helheder i anden mundtlig og senere tildels
ogsaa skriftlig Fremstilling. Det samme var i Oldnorsk og
Old-islandsk Tilfældet med Ordet flokkr, hvilket i det svenske
Lov-sprog («flokker») synes oprindelig at være bleven brugt enstydig
med Balker, men snart gik over til at betegne en mindre
Underafdeling af denne. — Iøvrigt anvendtes dog ogsaa i visse
Forbindelser saavel «log» som «réttr» til at sammenfatte snævrere
Grupper af Retsbestemmelser. Saaledes forstodes i Norge og
paa Island ved «farmannalög» eller «farlög» Samlingen af de
for søfarende Handelsmænd gjældende Lovregler, ligesom det
synes, at man i hedensk Tid har benævnt de blandt Vikingerne
indbyrdes befulgte Retsvedtægter, «hermannalög» eller
«vi-kingalög», i Danmark ogsaa, som det maa antages, «Kong
Frodes Love.»2 Paa samme Maade kaldtes Ordningsreglerne
for Kongernes Hothold og Livvagt «hirölög.» I nær
Sammenhæng med Farmandslovene stod den saakaldte Bjarköret (norsk
Biarkeyiarréttr, svensk Biærköarætter, dansk Biærkeræt, Birkeret
og forkortet Birk), der var de paa Handelspladsene (Kjøbstæder,
Markeder, Fiskevær o. desl.) gjældende, specielle Bestemmelser
dels af merkantilt, dels af lokalt, politimæssigt Indhold.
Ligeledes betegnedes efter Kristendommens Indførelse den kirkelige
Lovgivning som «kri stinn réttr», «kristinsdomsréttr,»
«kristnu-rætter», «kirkiurætter», «kristinlög» (kristinnalagapattr»),
«kir-kiulög», «kirkiulag».

§ 13.

Thingordningen i Danmark og Sverige.

Som allerede fremhævet, deltog den positive Lovgivning
tidligt i Retsudviklingen. Den udøvedes blandt de germaniske
Nordboer paa ae almindelige Folkeforsamlinger, Thingene (Jnng).
Af disse fandtes der flere Trin efter Størrelsen af det Omraade,
som repræsenteredes. I Danmark saavelsom i den Del af

1 Utarvæmal, mandrabæmal, orbodæmal, bodlosæmal.

2 Joh.s Steenstrup, Indledning i Normannertiden, Kjøbenhavn 1876,
S. 311 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free