Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 45 Norge: Love og Lovgivning efter Reformationen.
bygge», syntes en Tidlang blot at virke til varig Nytte for
Retsudviklingen. Men da det Initiativ, som Kongerne tilforn
paa dette Omraade i stor Udstrækning havde taget, ved
Kongemagtens Overgang til halvt eller helt udenlandske Fyrster i
lange Tider forblev saagodtsom ubenyttet, skrumpede den
legislative Virksomhed snart ind til det mindst mulige. I Perioden
1319—1537 var det næsten udelukkende inden Kjøbstads- og
Næringsretten , at der leilighedsvis udkom en og anden
Forordning. Den Myndighed, som ved Siden af Kongen deltog i
denne sparsomme Lovgivning, nemlig Rigsraadet, uden hvis
formelle Samtykke Retterbøder og Byprivilegier sjelden udstedtes,
formaaede heller ikke at overvinde den indtraadte Slappelse. Til
Gjengjæld tog Kongerne sig undertiden for at udfærdige enkelte
Forordninger, der skulde gjælde som fælles for Danmark og
Norge eller endog for alle tre nordiske Riger. De ældste af
disse Fælleslove, hvis Indhold dog var begrændset til denne
eller hin Specialbestemmelse, udkom under Kong Kristoffer af
Bayern. For selve Statsrettens Vedkommende er dog ogsaa i
Norge at mærke enkelte kongelige Haandfæstninger, hvoraf
de første vedtoges 1449 af Medbeilerne Karl Knutssøn og
Kristian I. Kongerne Hans’s og Kristian Iis Haandfæstninger
vare fælles for Danmark og Norge, hvorimod Frederik I atter
1524 underskrev en særskilt norsk Haandfæstning, der imidlertid
ogsaa blev den sidste, idet Kristian III og hans Efterfølgere
indskrænkede sig til at udstede Haandfæstninger for Danmark alene.
§ 45.
Love og Lovgivning efter Reformationen;
Kong Kristian IV’s Lov.
Begivenhederne 1536—37 medførte, ved Siden af den kirkelige
Reformations Udstrækning ogsaa til Norge, Centralstyrelsens
endelige Henlæggelse til Danmark som det kongelige
Residents-land samt i Forbindelse hermed Ophævelsen af det norske
Rigsraad og en — i Virkeligheden dog blot delvis — Overførelse af
dets Myndighed paa det danske. I Landet selv afholdtes derimod
saakaldte Herredage, hvis Forretninger vistnok nærmest vare
af dømmende og administrativ Art, men som dog tillige oftere
forelagdes Lovgivningsarbeider til Behandling. Herredagene, der
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
