Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 § 61. Sverige: Domstolsordningens Udvikling.
Adolfs Opmærksomhed, efterat Karl IX’s Død i 1610 havde
bragt ham paa Tronen, var den yderst mangelfulde Organisation
af Domstolene og selve Retshaandhævelsen. Den gamle
Thing-ordning med dens Heredsthing og Landsthing var allerede
bleven stærkt rystet ved Kong Erik af Pommerns Stadga af
1413, der istedetfor Landsthingene satte de kongelige
Räfste-thing, som i hver Lagsaga skulde holdes to Gange om Aaret,
og hvor visse af Kongen tilforordnede Mænd sammen med
Lagmanden skulde dømme i høieste Instants paa Kongens Vegne.
Landsthingene forandredes altsaa herved til blotte Overdomstole.
Vistnok er det meget tvivlsomt, i hvilken Udstrækning denne
nye Ordning gjennemførtes; men i Kong Kristoffers Landslov
benævnes Landsthinget dog i Henhold hertil i Regelen
«Räfst-eller Landsthing,» og det bestemmes at skulle holdes mindst
en Gang om Aaret enten af Kongen selv eller i hans
Fra-vær af Lagmand, Biskop eller andre af Kongen tilforordnede.
Imidlertid overdroges det i den samme Lov desuden til Lagmanden
heredsvis at afholde Thing en Gang om Aaret eller oftere,
om det behøvedes (de saakaldte Lagmannsthing), hvorhos
ogsaa Kongen eller den, han dertil forordnede, kunde lade
sætte en overordentlig Domstol i Heredet (det saakaldte
Rättare-thing)1. Men heller ikke dette, den yngre Landslovs System
traadte eller holdt sig i fuld Virksomhed, — et Vidnesbyrd
mere om, at denne Lov i længere Tid ansaaes at savne gjældende
Kraft. At de saakaldte «Räfste- eller Landsthing» var det
regelmæssige Udtryk for Kongens Udøvelse af den ham
tilliggende Dommermyndighed, gik ikke ind i den almindelige
Bevidsthed. Man vendte sig fremdeles direkte til ham personlig
med sine Retsklager, og Dommen afsagdes, efter at være bleven
forberedt paa saadan Maade, som han for Tilfældet fandt
forsvarligt, sædvanligvis i og gjennem Rigsraadet, umiddelbart
under hans eget Navn og Segl. Følgen heraf blev, at
Landsthingene atter i det væsentlige afstrei fedes sin Egenskab af
kongelige Räfstething, og at Rättarethingene, om de nogensinde
hist og her ere blevne praktiserede, igjen gik ganske ud af
Brug. Til Gjengjæld synes Landsthingene delvis at være bleven
sammenblandede med Lagmannsthingene, om der ogsaa endnu
1 Ö db er g: Den svenske Konungens Domsratt, Stockholm 1875 S. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
