Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i. De ældre Statsforfatninger.
3
tidigt opkom den Skik, at de vigtigste Sager afgjordes ikke
paa de gamle Thing, men paa Rigsmøder, Forsamlinger af Mænd
fra det hele Land, sondrede i Stænder: Adel, Gejstlighed,
Borgere og Bønder. Thingene gik da tilsidst over til at blive blotte
Domstole.
Den vigtigste Forskjel imellem de tre Rigers politiske
Institutioner bestod deri, at Thronen i Danmark og Sverige
besattes ved Valg, medens den i Norge gik i Arv. Som Følge
heraf laa Kongerne i hine Riger under for de gejstlige og
verdslige Stormænd, der opstillede de Vilkaar, paa hvilke Kongerne
valgtes, og som disse maatte vedtage i sine saakaldte
Haand-fæstninger. Navnlig var det Adelen, som ideligen udvidede sin
Magt ikke alene paa Kongedømmets, men ogsaa paa Borgernes
samt især i Danmark paa Bøndernes Bekostning. Derimod
hævdede Norges Arvekonger sin Uafhængighed endog ligeoverfor
det mægtige katholske Præsteskab, og fra det fjortende
Aarhundredes Begyndelse svækkedes de norske verdslige
Høvdingers Magt mere og mere. Men derfor tabte Norge allerede ved
Personalunionen 1380 og endnu mere ved Kalmarunionen 1397
Evnen til at varetage sin Ret og sit Tarv. Paa dets Konge,
som nu tillige var Konge i de to andre Riger, og almindeligvis
opholdt sig i Danmark, udøvede dette Riges Raad og Adel en
overvægtig Indflydelse, hvilken efterhaanden blev større og større,
indtil Norges Rigsraad omsider i 1536, da Reformationen
indførtes og de katholske Prælaturer ophævedes, ganske forsvandt.
Danmarks Rigsraad eller Rigsdag valgte den fælles Konge,
hvis Myndighed indskrænkedes gjennem den Haandfæstning, de
forelagde ham.
I det syttende Aarhundrede blev dette Riges Raad
mægtigere end nogensinde før. Kongens Ret til at vælge dets
Medlemmer indskrænkedes og dets Indflydelse blev, idetmindste paa
Danmarks indre Anliggender, større end Kongens. Det
dansknorske Monarkies Politik var i mange Maader uheldig, og under
Trykket heraf saa Kongen og Raadet sig efter 1625 ikke
sjeldent nødte til at indkalde Rigsdage.
Politisk Betydning fik disse Forsamlinger ikke i Norge, men
vel i Danmark, skjønt Bondestanden her var saa godt som
udelukket. Paa Rigsdagen optraadte Gejstligheden og især
Borgerskabet stedse mere fiendtligt mod Adelsvældet, og ved deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
