Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
§ i. Statsforfatningernes Historie.
Hjælp lykkedes det Frederik III i 1660 ikke alene at blive
erkjendt som Arvekonge og løst fra sin Haandfæstning, men ogsaa
at erholde Fuldmagt til at give Riget en ny Grundlov. En
saadan istandbragtes først ved den saakaldte Kongelov af 14de
November 1665, der tillagde Kongen fuldstændigt Enevælde og
forbød ham at fraskrive sig nogen Del af sin Magt. Den skulde
gjælde som uforanderlig Grundlov til evige Tider.
Denne Grundlov sattes ogsaa i Kraft for Norge, hvis
Stænder i Lighed med de danske allerede i 1661 havde underskrevet
en Arve-Enevoldsakt for dette Riges Vedkommende. Mellem
Norges og Danmarks statsretlige Stilling var der nu ingen anden
Forskjel end den, at Kongen forudsattes at skulle residere i
sidstnævnte Rige. Begge havde for lang Tid tabt sin politiske Frihed.1
Anderledes gik det i Sverige.2 Dette Rige rev sig tilsidst
under Ledelse af Gustav Vasa ganske løs fra Kalmarunionen.
Til Løn fik han Sveriges Throne med Arveret for sine
Ætlinger og den i Landslovens Kongebalk bestemte Magt. Derved
var et stærkt, men lovbundet Kongedømme grundlagt. Sin
kraftigste Støtte under Kampen med Danmark havde han fundet hos
Almuen. Dermed var Folkefriheden reddet. Rigsraadet
organiseredes gjennem positive Regler og beholdt stor Myndighed,
men indtog dog lige til 1660 i Virkeligheden en underordnet
Stilling. Den svenske Adels Privilegier udvidedes vel, dens
Rigdom og Anseelse voxte ogsaa, men den formaaede aldrig at
skyde de øvrige Stænder, ikke engang Bondestanden ganske til
Side. Disse Stænders Deltagelse i Rigets Styrelse viste sig
ikke blot deri, at de endnu i lang Tid efter gammel Sæd
indkaldtes til Landsthing eller andre Provindsmøder for at vedtage
Love eller bevilge nye Skatter, men fornemmelig i den hyppige
Afholdelse af Rigsdage. Disse fik efterhaanden ved Sædvane
og tilsidst ved Rigsdagsordningen af 24. Januar 1617 en fastere
Skikkelse. Rigsdagen sammenkaldtes ved hver ny Konges
Kro-ning og ellers saa ofte Konge og Raad fandt det fornødent.
Dertil indkaldtes Adel, Præsteskab og Borgere samt almindeligvis
og efter 1658 altid Bønder. I Landslovens Kongebalk, de sær-
1 Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814, Kr. 1866.
2 Naumann, Sveriges Statsforfatningsratt, ny uppl., Bind I. Stockholm
1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
