Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i. De ældre Statsforfatninger.
5
skilte Stænders, navnlig Adelens Privilegier, Rigsdagsordningen
af 1617, Gustav Adolphs «Konungaförsäkran» og den saakaldte
Regjeringsform af 1634, der væsentlig ordnede Rigsraadet og
Embedsværket, havde Riget faat en temmelig fuldstændig Række
af statsretlige Forskrifter.
Ved Carl Gustavs Død i Aaret 1660 tilfaldt Thronen hans
umyndige Søn Carl XI. Lejligheden benyttedes til at
istandbringe den saakaldte Regjeringsform af 1660, der dog kun var
et Tillæg til den ældre af 1634. Ved denne Lov saavelsom ved
de nye Privilegier for Adelen udvidedes dennes Rettigheder og
Rigsraadets Magt til Skade for Kronen og de uadelige Stænder.
Sveriges Statsforfatning var paa Vej til at blive ligesaa oligarkisk
som Danmarks før 1660. Oligarkiet viste sig ogsaa her
udygtigt. Uden Nødvendighed og uden tilstrækkelig Forberedelse
styrtede det Sverige i en farlig Krig. At denne efter flere Aars
haarde Kampe kunde endes uden synderligt Tab af Land,
skyldtes alene Carl XI.s Kraft og Dygtighed. Under Krigen
tilegnede han sig med Folkets Bifald i alle Retninger den
afgjørende Myndighed. Alle forstode, at Statsforfatningen og
Statsforvaltningen tiltrængte en gjennemgribende Omdannelse. Denne
iværksatte Carl XI efterhaanden, saaledes at han fik en næsten
uindskrænket Magt. Selv sammenkaldte han dog lige til sin
Død af og til Rigsdage, ligesom han ogsaa erkjendte sig som
lovbunden Konge. Derimod aflagde ikke Carl XII ved sin
Thron-bestigelse nogen Ed til Folket. Han sammenkaldte aldrig nogen
Rigsdag, paalagde af egen Magt nye Skatter og regjerede
overhovedet som fuldstændig Enevoldskonge.
De forfærdelige Ulykker, hans Regjering paaførte Sverige,
gjorde Enevældet forhadt. Det endtes derfor ved hans Død.
Da Thronfølgen var omtvistelig, maatte hans Søster finde sig i
at modtage Thronen ved Valg af Rigsdagen og stadfæste en ny
Regjeringsform, der i overordentlig Grad indskrænkede
Kongemagten. Denne Forfatningslov afløstes snart af en ny, men paa
samme Grundsætninger bygget Regjeringsform af 2. Maj 1720,
der tilllige med Rigsdagsordningen af 1723 i et halvt
Aarhundrede dannede Grundlaget for Sveriges Statsforfatning.
Rigsdagen blev enevældig. Den skulde fremdeles bestaa af de fire
Stænder og sammenkaldes mindst hvert tredje Aar. Den kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
