Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
§ i. Statsforfatningernes Historie.
tage hvilke somhelst Anliggender under Afgjørelse, afgjøre dem
strax og efter Forgodtbefindende. I 1766 bestemtes det dog,
at Forslag til Forandringer i Grundlovene ikke kunde bifaldes af
samme Rigsdag, paa hvilken de vare fremsatte, men først af den
næste. Dens besluttende Myndighed udøvedes i mange vigtige
Sager af Secreta Utskottet, en meget talrig Komité, hvis
Medlemmer oprindelig valgtes af Adel, Præsteskab og
Borgerstanden. Først i 1766 fik Bondestanden Ret til at vælge
Medlemmer af dette Utskott. Rigsdagens og dens Utskotts
Beslutninger vare gyldige uden Kongens Sanction. Ved Kongens Side
sattes et Rigsraad, hvis Medlemmer valgtes af Rigsdagen og
vare ansvarlige for denne. I alle vigtigere Anliggender maatte
Kongen ikke alene høre dette Raad, men ogsaa rette sig efter
dets Beslutninger. I Voteringerne deltog dog Kongen, idet han
havde to Stemmer. Naar Rigsdagen var samlet, blandede den
sig idelig ind i Administrationen. Den nedsatte desuden mange
Kommissioner til Afgjørelse af administrative Anliggender i
Mellemrummene mellem Rigsdagene.
Denne Statsforfatning fremkaldte tilsidst saa megen
Forvirring og saa megen Misfornøjelse i Landet, at Gustav III ikke
alene dristede sig til at ophæve den, men endog kunde formaa
Rigsdagen til strax, uden Udsættelse til en følgende Rigsdag,
at vedtage en ny Regjeringsform, som lagde den største Magt i
Kongens Haand. Ifølge denne Regjeringsform af 21. August
1772 havde Kongen selv den besluttende Myndighed i
næsten alle Regjeringsanliggender. Rigsraadet fik blot raadgivende
Stemme undtagen ved Afsluttelsen af Fred og Forbund.
Almindelige Love kunde blot gives af Konge og Rigsdag i
Forening, økonomiske Love derimod af Kongen alene. Nye
Skatter kunde blot paalægges af Rigsdagen, undtagen naar en Fjende
angreb Landet. Til Angrebskrig udkrævedes Rigsdagens
Samtykke. Men Rigsdagen skulde ikke komme sammen oftere, end
Kongen fandt forgodt. Den havde ingen Ret til at bestemme,
hvorledes Statens Midler skulde anvendes. Men der havdes et
Normalbudget (Statsregleringen af 1696), som Kongen ikke uden
Nødvendighed maatte overskride, og for Statens Udgifter skulde
der meddeles Rigsdagens Utskott en Redegjørelse. Alle efter
1680 givne Grundlove ophævedes, saaledes at Rigsdagsordningen
af 1617 atter kom til at træde i Kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
