Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. De nuværende svenske Grundlove.
7
Den nye Regjeringsform led af mange Utydeligheder og
tolkedes altid til Fordel for Kongemagten. Desuagtet
tilfredsstillede den ikke Gustav III s Magtbegjær. Han fik under stærk
Modstand fra Adelens Side Rigsdagen til at vedtage et Tillæg
til Grundloven, den saakaldte Forenings- og Sikkerhedsakt af
1789, som end yderligere udvidede Kongens Magt. Endog
almindelig Lovgivningsmyndighed udøvedes nu i Gjerningen af
Kongen, idet han gjennem Anordninger, der forkyndte sig som
blotte Forklaringer af Lovbogen, forandrede denne. Nye
Skatter kunde Kongen dog ej paalægge uden Folkets Samtykke,
og han maatte taale, at Rigsdagen satte en Del af Statsformuen
under særskilt Forvaltning af et Rigsgjældskontor, hvis
Bestyrelse den selv valgte.
Denne store Magt blev imidlertid af Gustav IV Adolph
anvendt saa uforstandigt og misbrugt saa grovt, at den bragte
Sverige Undergangen nær. For at redde Landet blev det
nødvendigt at afsætte Kongen. Styrelsen overdrogs midlertidigt
hans Farbroder som Rigsforstander. Det var 1809 Aars
Revolution, og fra den hidrører Sveriges nugjældende Statsforfatning.
2. Den af Rigsforstanderen sammenkaldte Rigsdag valgte
ham til Konge under Navn af Carl XIII, afskaffede alle ældre
Grundlove og gav i Stedet for dem fire nye, som Kongen
stadfæstede.
Sverige havde, da dette skede, en organiseret Rigsdag, en
nedarvet konstitutionel Retsbevidsthed og lange Tiders Erfaring
om de Misbrug af Magten, der kunde finde Sted, i hvilke
Hænder den end lægges. Den nye Forfatning, Sverige nu gav sig,
fik derfor i høj Grad et nationalt Præg.
I Hovedsagen beholdt man de gamle, paa Landets egen
Jordbund opvoxede politiske Institutioner, men udviklede og
forbedrede dem efter de Lærdomme, Sveriges egen Historie
frembød, uden Efterligning af nogen fremmed Grundlov og uden
stærk Paavirkning af Udlandets politiske Doctriner. Vi skulle
nu omhandle enhver af de nye Grundlove.
A. Regjeringsformen af 6 Juni 1809, som med
Forandring i en Del Paragrapher fremdeles gjælder, er
Hovedgrundloven. Den organiserer Kongedømmet, bestemmer Magtfordelin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>