Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
§ i. Statsforfatningernes Historie.
gen mellem Kongen og Rigsdagen og opstiller de
Grundsætninger for Styrelsen, hvilke Statsmagterne skulle holde sig
efterrettelige.
B. Rigsdagsordningen af io Febr. 1810 fastsatte, at
Rigsdagen fremdeles skulde bestaa af fire Stænder. Berettiget
til at mode i Adelens Standsforsamling, Ridderhuset, var efter
Ridderhusordningen hver adelig Æts Hovedmand, om han var
myndig. Præstestanden bestod af Biskopperne, Pastor Primarius i
Stockholm samt Medlemmer valgte dels af Præsteskabet, dels (fra
1823) af Universiteterne og Videnskabsakademiet. Borgerstandens
Medlemmer valgtes af Kjøbstæderne og (fra 1828) Bergværksejerne,
Bondestandens ved indirekte Valg af Selvejerbønderne og visse
andre Klasser af Gaardbrugere. Hver Stand forhandlede og
besluttede for sig. Til gyldig Rigsdagsbeslutning udfordredes i
Almindelighed kun, at den var bifaldt af tre Stænder. Undtagelsesvis
og navnlig til Grundlovsforandringer udfordredes samstemmig
Beslutning af alle fire Stænder. For saavidt muligt at
tilvejebringe Enighed mellem dem, var det i Rigsdagsordningen
foreskrevet, at enhver Sag skulde forberedes i en Komité (Utskott)
bestaaende af lige mange Medlemmer fra hver Stand. Af faste
Komiteer fandtes der sex, nemlig Konstitutionsutskottet
med 24 Medlemmer, Statsutskottet med 36,
Bevillnings-utskottet med 48, Bankoutskottet med 36, Lagutskottet
med 16 og Allmänna Besvärs- och Ekonomiutskottet
med 48 Medlemmer. Naar Stænderne i nogen Sag havde fattet
afvigende Beslutninger, sendtes den tilbage til vedkommende
Utskott, som da skulde fremsætte Udjævningsforslag. Angik
Spørgsmaalet Bevilgning af en Statsudgift, og denne blev bifaldt af to
Stænder, medens de to andre forkastede Forslaget, skulde Sagen
endelig afgjøres i Statsutskottet, som da forstærkedes saaledes,
at det kom til at tælle 120 Medlemmer. Lignende
Bestemmelser havdes om andre, især finantsielle Sager, som ifølge sin
Natur ej kunde henskydes til Fremtiden. R. O. § 73.
Desuden havde Konstitutionsutskottet i flere Tilfælde besluttende
Myndighed, navnlig Retten til at beslutte Rigsretstiltale, se Regj.
Form. §§ 56, 84, 106 og 107, samt R. O. §§ 29, 55 og 56.
Rigsdagsordningen bestemte altsaa ikke blot Rigsdagens
Sammensætning, men ogsaa dens Forretningsorden, og det i en
Udstrækning, som er ukjendt i andre Landes Grundlove. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
