Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. De nuværende svenske Grundlove.
9
Ejendommelighed hidrørte derfra, at Rigsdagen bestod af hele
fire ligeberettigede Bestanddele.
Med Rigsdagens Sammensætning var man aldrig ganske
tilfreds. Dens Forretningsorden var og maatte paa Grund af dens
Firdeling nødvendig blive tungvindt. Alle maatte erkjende, at
der blandt de fra Repræsentationen udelukkede Samfundsklasser
gaves nogle, som burde være repræsenterede. Et stedse voxende
Tal fandt, at Adel og Præsteskab havde en uforholdsmæssig
Indflydelse, og at Repræsentationen burde bygges ikke paa Klasse-,
men paa Personlighedsprincipet. Den Anskuelse, at
Stænderinstitutionen var forældet, kom allerede til Orde paa 1809 Aars
Rigsdag og fremkaldte senere en hel Række af Forslag til en
Omdannelse af Repræsentationen. 1 En saadan fandt imidlertid
først Sted ved den nugjældende Rigsdagsordning af 22
Juni 1866, der afskaffede Standsrepræsentationen og bestemte,
at Rigsdagen skulde bestaa af to folkevalgte Kamre. Uagtet
denne gjennemgribende Omstøbning har den nye
Rigsdagsordning bibeholdt mange af den ældres Eiendommeligheder, idet
man ikke gjorde større Forandringer i den tidligere
Forretningsorden end de, der paakaldtes af, at to Kamre sattes i de fire
Stænders Sted.
C. Successionsordningen af 17 Okt. 1809, hvorved
Thronfølgen tilsagdes Prins Kristian August og hans Afkom,
bortfaldt ved hans Død. Til Thronfølger valgtes da Prinsen af
Pontekorvo, der i 1818 besteg Thronen under Navn af Karl
XIV Johan. For hans Æt udfærdigedes den nugjældende
Suc-cessionsordning af 26 Sept. 1810.
D. Trykkefrihedsforordningen af 9 Marts 1810
afløstes af Trykkefrihedsforordningen af 16 Juli 1812, der
med nogle Forandringer fremdeles er gjældende Grundlov.2
3. Norges Grundlov3 er fremkaldt ved dets pludselige
Adskillelse fra Danmark, der igjen var en Frugt af Karl Johans Politik.
1 En Oversigt over disse Forslag og deres Skjæbne er meddelt hos
Naumann, I, 573—671.
2 Naumann, Sveriges grundlagar. Stkh. 1866. Lilienberg, Sveriges
grund-lagar och konstitutionella stadgar. Stkh. 1875.
3 Aschehoug, I, 1 — 35. Y. Nielsen, Bidrag til Norges Historie 1814. Kristiania
1882 ff. Y. Nielsen 1814. Det første overordentlige Storthing. Kristiania 1882 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
