Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
§ i. Statsforfatningernes Historie.
Ved Traktater af 21 Marts 1812 og 3 Marts 1813 havde
Rusland og Storbrittanien lovet Sverige, at det som Vederlag for
at bistaa dem i Kampen mod Napoleon I skulde erholde Norge.
Ved deres Hjælp fremtvang Karl Johan Freden til Kiel af 14
Januar 1814. Frederik VI maatte ved denne Traktat afstaa
Norge til Kongen af .Sverige og hans Efterfølgere, saaledes at
det skulde danne et særskilt Kongerige, forenet med Sverige.
Norge negtede imidlertid denne Traktats Gyldighed. Dets
Statholder, Prins Kristian Frederik optraadte som Regent og
sammenkaldte en Rigsforsamling i Eidsvold. Denne godkjendte
hans Handlemaade, gav Riget en Grundlov, dateret 17 Mai 1814,
og valgte ham til Konge.
Det lykkedes imidlertid ikke Kristian Frederik at blive
anerkjendt af Stormagterne og efter en kort Krig sluttede han med
Karl Johan en Konvention til Moss af 14 Aug. 1814, hvori han
forpligtede sig til at sammenkalde et overordentligt Storthing og
at nedlægge Regjeringen. Paa den anden Side forpligtede Karl
Johan sig paa Karl XIII’s Vegne til at antage Grundloven af 17
Mai og ikke at foreslaa Storthinget andre Forandringer deri end
dem, der vare nødvendige for Foreningen med Sverige. Det
overordentlige Storthing indgik paa denne, vedtog de i
Anledning deraf fornødne Forandringer i Grundloven og valgte Karl
XIII til Konge, hvorpaa han højtidelig antog og besvor den nye
Grundlov.
Denne Grundlov,1 der er dateret den 4 November 1814,
forkynder sig at være og er i Virkeligheden en Omarbejdelse af
Grundloven af 17 Maj. Da Norge dengang under de farligste
ydre Forhold og i den største Skynding skulde give sig en fri
Forfatning, havde det ikke som Sverige et historisk givet
Grundlag at bygge paa. Dets ledende Mænd kjendte det
konstitutionelle og parliamentariske Liv blot fra andre Lande. De forefandt
imidlertid ingen fremmed Forfatning, som endog blot i sine
Hovedtræk var brugbar for Norge. Dette Riges Grundlov har
vistnok2 hentet politiske Ideer baade fra England, Nordamerika og
1 Smith og Prebensen, Kongeriget Norges Grundlov samt Valglovene af
1828 og 1884, Kr. 1884.
2 Nils Højer, Norges Storting. Førsta afdelningen. Norske grundlagen
och dess källor. Stkh. 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
