Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. De nuværende svenske Grundlove. 27
Frankrige, samt enkelte Bestemmelser saavel fra den franske
Konstitution af 1791 som fra den svenske Regjeringsform og
den nederlandske af 1798. Men den har i mange vigtige
Henseender gaaet paa egen Haand. Det herved fremkomne
ejendommelige Præg beholdt den i lang Tid. Ved de i 1884
foretagne Forandringer er dette dog for en væsentlig Del udvisket.
4, Foruden denne Grundlov har Norge tvende andre, den
svenske Successionsordning af 20 Sept. 1810, hvis Bestemmelser
angaaende Thronarvefølgen sattes i Kraft for Norge ved dets
§ 6, samt Rigsakten af 6 August 1815, der er vedtagen saavel
af den svenske Rigsdag som af det norske Storthing og ved
Siden af Lov 18 Juli 1815 om Kongens Myndighedsalder
indeholder alle Bestemmelser angaaende konstitutionelle Forhold
mellem Rigerne. De fleste Bestemmelser i Rigsakten ere Ord
til andet optagne fra den norske Grundlov. Rigsakten erklærer
derfor i § 12, at den i Henseende til Norge skal gjælde som
Grundlov og alene kunne forandres paa den i N. G. § 112
foreskrevne Maade. I Sverige er den derimod ikke Grundlov. I
Egenskab af international Overenskomst gjælder den vel fremfor
Sveriges særskilte Grundlove, men Forandringer i den kunne for
Sveriges Vedkommende besluttes uden Iagttagelse af de for
Grund-lovsforandringer foreskrevne Former.1
5. I Danmark2 vedblev Enevældet at bestaa en hel
Menneskealder, efter at Norge havde faaet sin frie Forfatning. Indforeisen
af en saadan i Danmark blev paa en vis Maade forberedt ved
Anordning af 28 Mai 183 i, jfr. Forordningerne af 15 Mai 1834)
der indførte saakaldte Provinsialstænder. Men disse havde kun
raadgivende Stemme og dannede ingen Fællesforsamling for hele
Monarkiet. I Kongeriget Danmark holdtes der to
Provindsial-stænderforsamlinger, en for Øerne og en anden for Jylland.
Endvidere var der en tredje for Slesvig og en fjerde for Holstein.
Istandbringelsen af en Nationalrepræsentation med besluttende
1 Naumann II, 41. Aschehoug, I, 35—55.
2 Holck, den danske Statsforfatningsret, I, 9—81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
