Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
§ i. Statsforfatningernes Historie.
Myndighed stred baade mod Frederik VI’s og Kristian VIII’s
Ønsker. Den stødte desuden paa store Vanskeligheder, idet
Holsten hørte til det tydske Forbund og Hertugdømmet Slesvig
paastodes fra tysk Side at være uopløselig forenet med Holstein,
medens man i Danmark hævdede, at det var Tyskland
uvedkommende.
Efter at slesvigholsteinske Parti i 1848 havde gjort Oprør
og deri faaet Understøttelse af Tyskland, gav Kongen efter
Overenskomst med en i saadant Øjemed indkaldt dansk
Rigsforsamling, Grundloven af 5 Juni 1849. Denne var bestemt
til at gjælde for Kongeriget og Slesvig, men Forholdene tillod,
selv efter at Krigen med Tyskland var endt og Oprøret i
Hertugdømmerne kuet, ikke at sætte den i Kraft for Slesvig.
Regjeringen søgte derimod at istandbringe en Fællesforfatning for hele
Monarkiet. Til den Ende udstedtes, efter Forhandling med
vedkommende Provinsialstænder ikke blot Fr. 11 Juni 1854 om
Hertugdømmet Holstens Forfatning, men ogsaa Fr. 15 Fbr. 1854
om Hertugdømmets Slesvigs Forfatning, samt derpaa Forordn, af
26 Juli 1854 om det danske Monarkis Forfatning for dets
Fællesanliggender, som allerede Aaret efter med det ved samme
indstiftede Rigsraads Minde, da Kongerigets Rigsdag havde
samtykket i Grundlovens Indskrænkning til de særlige Anliggender
kunde afløses af Fællesforfatningsloven 2 Okt. 1855.
Den danske Rigsdags Myndighedsomraade indskrænkedes til
Kongerigets særlige Anliggender, hvorimod alle Monarkiets
Fællesanliggender henlagdes under et Rigsraad, som bestod af
Repræsentanter fra alle Landsdele, 20 valgte af Kongen, 30
valgte af de forskjellige Landsdeles repræsentative Forsamlinger
°S 3° V£d umiddelbare Folkevalg. Denne Grundlov blev
imidlertid af det tyske Forbund erklæret ugyldig for Holsteins og
Lauenborgs Vedkommende, hvorpaa Kongen ved Kundgjørelse
af 6 Nov. 1858 satte den ud af Kraft i disse to Hertugdømmer,
medens den vedblev at gjælde for Kongeriget og Slesvig. Efter
flere frugtesløse Forsøg paa at faa istand en Overenskomst med
de tyske Hertugdømmer om Forfatningsforholdene, gav Kongen
og Rigsraadet en ny Grundlov af 18 Nov. 1863 om Kongerigets
og Slesvigs Fællesanliggender. Heraf tog Østerrige og Preussen
Anledning til at paaføre Danmark en Krig, i hvilken dette blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
