Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adelens og Præsteskabets Privilegier og Repræsentation i Sverige. 41
ligste Del i de øvrige Riger, hvor den dog endnu er tilbage som
en Skygge af, hvad den engang har været.
2. Den svenske Regjeringsform af 1809 forefandt en
gammel og stærk Organisation af de fire Stænder, Adel, Præsteskab,
Borgere og Bønder. Alene disse fire Stænder vare
repræsenterede i Rigsdagen. Men de omfattede ikke det hele svenske
Folk. Store Klasser af Personer stode udenfor
Stænderinddelingen, uagtet de ved fremragende Stilling eller sine Medlemmers
Mængde vare af højeste Betydning i Samfundet. Saa var
Tilfældet med Statens civile og militære Tjenestemænd og med
hele Arbejdsklassen. En uadelig Officer eller en jordløs
Arbejder kunde ikke faa Plads i Rigsdagen, eller stemme paa dens
Medlemmer.
For Adelen, Præsteskabet og Borgerstanden, men ikke for
Bønderne var der fra gammel Tid af udfærdiget Privilegier.
Borgerstanden maa imidlertid egentlig siges at have ophørt at
være en priviligeret Stand allerede fra 1810, da det paa den
grundlovgivende Rigsdag blev vedtaget, at Rettigheden til at
drive borgerlig Næring mod at svare borgerlig Tyngsel kunde
tilstaas Personer af hvilkensomhelst Samfundsklasse. Hermed
var nemlig Kjærnen i Borgerskabets Privilegier borte. Af de
Bestemmelser, der endnu gjælde særskilt om Borgere eller
Bønder, er ingen at betragte som Privilegium. Den lovgivende
Magt kan ophæve dem efter eget Forgodtbefindende uden at
tiltrænge noget Samtykke dertil af Borger- eller Bondestanden,
hvilke Samfundsklasser nu have ophørt at have nogen særskilt
Repræsentation.1
Anderledes forholder det sig med Adelen og Præsteskabet.
De bestaa fremdeles som privilegerede Stænder.
Rigsdagsord-ningen af 1866 har vel betaget dem deres særskilte
Repræsenta-tionsret i Rigsdagen, men ikke ophævet deres øvrige Privilegier.
Tvertimod bestemmer S. R. F. § 114 i sin nuværende Lydelse,
at de forrige Rigsstænders Privilegier, Rettigheder og Friheder,
forsaavidt disse ikke have staaet i uadskilleligt Sammenhæng
med Stændernes tidligere Repræsentationsret og saaledes ere
ophørte med denne, fremdeles skulle være gjældende, og at
1 Naumann, I, 388 og III, 208—209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
