Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 6
§ 6. Standsforskjellens Udjævning.
disse Privilegier ikke maa forandres eller ophæves uden ved Lov
given af Konge og Rigsdag i Forening, samt, forsaavidt de
angaa Adelens Rettigheder, med Samtykke af Ridderskabet,
eller forsaavidt de angaa Præsteskabets Rettigheder, med Bifald
af de i S. R. F. 89 omtalte almindelige Kirkemoder. Dette
er dog, som senere paa sit Sted skal vises, ingen
Repræsentation blot for Præsteskabet, men for hele den svenske Statskirke.
Adelen har derimod fremdeles sin egen Repræsentation, der
nu ifølge Ridderhusordningen af 22 Juni 1866, kaldes
Adels-møde. Dette bestaar af hver adelig Æts Hovedmand, eller hvis
han ikke møder, af den nærmeste Mand i Ætten eller en
Fuldmægtig. Adelsmøde sammenkaldes hvert 3dje Aar og træffer
Beslutning om Forandringer i Standens Privilegier, forsaavidt
Forslag derom maatte foreligge. Den væsentligste Gjenstand
for Mødets Forhandlinger og Beslutninger er imidlertid
Ordningen og Anvendelsen at de Stiftelser og Legater, der tilhører
Adelstanden som saadan.
Adelens Privilegier, der selv bortset fra deres Ret til at
møde paa Rigsdagen, i ældre Tider vare overordentlig store,
ere nu betydeligt indskrænkede. Allerede i 1789 mistede den
sin Eneret til at besidde almindelig Frelsejord, det vil sige Jord,
der i Egenskab af gammel adelig Ejendom var skattefri. I 1810
opgav Adelstanden frivilligt sin Eneret til at eje det saakaldte
ypperliga frälset, de egentlige adelige Sædegaarde med
Tilliggelser. 1 Af dens gamle Eneret til Statens højeste Embeder
fandtes i Regj. F. af 1809 intet andet Spor tilbage, end at
Halvdelen af Højesterets Medlemmer skulde være Adelsmænd. Men
dette Bud ophævedes i 1844, og S. R. F. § 28 forbyder
udtrykkeligt ved Embedsbefordringer at tage Hensyn til
Ansøgernes Byrd. Adelens i 1866 tilbagestaaende Privilegier vare uden
stor Betydning, og de fleste af dem ere senere med Adelsmødets
Samtykke ophævede. Det eneste tilbageblevne af nogen
Interesse er xA.delens Patronatsret til visse Præstegjæld samt Retten
til at beholde Skattefrihed for de gamle Sædegaarde, de eje.
Om sidstnævnte Ret virkelig danner et Privilegium, er dog
Gjenstand for Meningsforskjel.2
1 Naumann, I, 413, ff.; Nordisk Retsencyclopædi II; Matzen, Tingsret S. 16.
2 Naumann, I, 694 og III, 180—194.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>