Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dansk-norske Adel.
43
Kongen har ifølge S. R. F. § 37 fremdeles Ret til at
meddele Adelskab, friherrelig, eller grevelig Værdighed, hvilken Ret
han fremdeles undertiden benytter, skjønt meget sparsommere
end før 1866. I de før 1809 adlede Ætter gaar Adelskabet i
Arv til den i Adelstand optagne Persons (Stamfaderens)
samtlige ægte mandlige Efterkommere. I de efter 1809 adlede
Ætter arves vel ogsaa Adelskabet i uendelige Led, men gaar kun
over paa en ad Gangen af Stamfaderens mandlige
Efterkommere, nemlig den ældste i den Linie, som staar Stamfaderen
nærmest.1 Den svenske Adel er meget talrig. I 1876 var der
792 adelige Ætter, hvoraf 66 grevelige og 149 friherrelige.2
3. Adelen i Danmark og Norge dannede en for begge
Riger fælles Stand, saaledes at den, der var Adelsmand i det
ene Rige, tillige var Adelsmand i det andet. Dette gjaldt
allerede før 1660, uagtet Adelens Privilegier ikke vare de samme i
begge Riger.3 Heri foregik ingen Forandring ved Enevældets
Indførelse. Men dette betog selvfølgelig Adelen al politisk
Indflydelse. Der oprettedes vel i 1671 en højere af Grever og
Friherrer bestaaende Adel; men de gamle indfødte Adelsslægter
tilsidesattes. Fra 1693 til 1730 gjaldt den Regel, at enhver,
der ansattes i noget til de tre højeste Rangklasser hørende
Embede, derved tillige erholdt Adelskab ikke alene for sig selv,
men ogsaa for sine Efterkommere.
Nogle faa af de til den fælles Adelstand hørende Ætter
havde ved Rigernes Adskillelse sit Hjem i Norge.
•1. I Norge fandtes der saaledes, da dets nuværende
Grundlov blev given, en højere og en lavere Arveadel, udrustet med
forskjellige Pjivilegier, men faatallig og uden stor Betydning i
Samfundet. Grundloven ophævede ikke Adelskabet, ej heller
de adelige friherrelige eller grevelige Privilegier i deres Helhed.
Men dens Bestemmelse i § 23, at ingen personlige eller
blandede arvelige Forrettigheder for Eftertiden maatte tilstaas nogen,
blev til Hinder for, at arveligt Adelskab meddeltes nogen. Ved
1 Naumann, II, 294—299.
2 Anrep, Sveriges Adels och Riddarskaps Kalender.
3 Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814, Side 404.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
