Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 6
§ 6. Standsforskjellens Udjævning.
Loven af i Avg. 1821 blev alt arveligt Adelskab ophævet i
Norge for senere fødte Personer. De daværende Adelspersoner
beholdt sit Adelskab, forsaavidt de legitimerede dette for
Storthinget i 1824; men deres fleste og vigtigste Privilegier bleve
dem betagne. Loven tilsagde dem ingen Erstatning for det
økonomiske Tab, de herved led; men Storthinget erkjendte, at
muligt Erstatningskrav ikke kunde være den berøvet. Ingen
Adelsmand fremkom dog med saadant Krav, maaske fordi
Kristian V i det aabne Brev af 12 Marts 1673, hvori han
stadfæstede Adelens Privilegier, kun gjorde det, forsaavidt disse ikke
maatte stride med «herefter» udgangne Forordninger.
Da N. G. § 23 forbyder Kongen at meddele anden Rang
og Titel end den, ethvert Embede medfører, kan han heller ikke
meddele blot personligt Adelskab.
5. Allerede den danske Grundlov af 1849, § 97,
gjentagen i D. G. 1866, § 92, afskaffede enhver i Lovgivningen til
Adel, Titel eller Rang knyttet Forret, og det uden at den
tillagde de daværende Adelsmænd nogen Erstatning for det dem
derved tilføjede økonomiske Tab. Dette synes dog at have været
af ganske ringe Betydning. Men Grundloven ophævede ikke
selve Adelskabet, ikke engang Kongens Adgang til at ophøje i
adelig, friherrelig eller grevelig Stand.2 Der haves to Exempler
paa, at Kongen siden 1849 har ophøjet Mandspersoner i højere
eller lavere adelig Stand, og nogle flere Exempler paa, at lignende
Ophøjelse er meddelt Kvinder, hvilket i Almindelighed dog kun
er sket, fordi de skulde giftes ind i adelige Ætter, hvis Godser
ifølge særegne fideikommissariske Bestemmelser ikke kunne gaa
i Arv til uadelige Mødres Børn. Tidligere lærtes det, at
fremmede Adelsmænd, som erholde noget Embede med Rang,
derved opnaaede dansk Adelskab; men dette har Regjeringen siden
1854 negtet at anerkjende, jfr. Justmsk. 28 Nov. 1859 og 18
Okt. 1865.
Adelskab gaar i Danmark over paa alt Stamfaderens ægte
mandlige Afkom. Dette gjælder i enkelte Slægter endog om
grevelig og friherrelig Værdighed.
1 Aschehoug, III, 25—27.
2 Holck, II, 364 — 372; Scheels Personret, Side 271—302.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
