Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den dansk-norske Adel.
45
Den danske Adel danner ikke som den svenske nogen
Korporation. Det er ogsaa vanskeligt at opgive Antallet af dens
Medlemmer eller af dens Ætter. Saameget kan imidlertid med
Sikkerhed siges, at disse er langt færre end den svenske Adels.1
Da Adelskabet under Foreningen mellem Danmark og Norge,
som nys sagt, var en fælles Institution, opstaar det Spørgsmaal,
hvorvidt de adelige Ætter, som ved Adskillelsen vare bosatte i
Norge og der have tabt sit Adelskab, fremdeles ere adelige
i Danmark. Da Bosættelse eller endog Borgerskabs
Erhvervelse i fremmed Land, ikke i Danmark ansees som Grund til
Fortabelse af Adelskab,2 og da der intet er til Hinder for, at
Kongen adler en Person, som hverken er eller agter at blive
dansk Borger, er det anerkjendt, at hine Ætter fremdeles have
bevaret sit Adelskab i dette Rige.3
6. Den Forret, som er af størst Vigtighed for
Vedligeholdelsen af Adelstandens Formue, er Retten til at oprette
Stamhuse eller Fideikommisser, saaledes, at enhver Adelsmand, der
ejer Jordegods eller Formue af en vis Størrelse, kan bestemme,
at den altid udelt skal tilfalde et eneste Medlem af en vis Æt.4
Nogen saadan Forret har den svenske Adel ikke havt,
hvorimod enhver svensk Undersaat ifølge Testamentsforordningen af
1686 kunde bestemme, at et Jordegods eller en anden
Formuesgjenstand skulde tillægges en Slægt som Fidejkommis, alt
forsaavidt han ikke derved gik sine Livsarvingers Pligtdel for nær.
Denne Frihed til at oprette Fideikommisser har man endnu i
Sverige, dog med en særdeles vidtgribende Undtagelse. Den,
som ved Testament efterlader nogen en fast Ejendom, kan nemlig
vistnok ifølge Fr. 27 April 1810 bestemme, hvem der efter ham
skal arve Ejendommen, men ikke hvorledes den videre skal gaa
i Arv. Gavemodtagerens nærmeste Arving bliver altsaa uind-
1 Dansk Adelskalender af Fr. Krogh, 1878, opregner 179 adelige Ætter,
men af disse ere mange uddøde. Paa den anden Side ere de forskjellige Linier
af en .Æt her opførte under ét Nummer, medens de i Sverige oftere danne
særskilte Ætter.
2 Scheels Personret, 278.
3 De medtages i Hjort-Lorentzens og Thisets Danmarks Adels Aarbog.
4 Nordisk Retsencyklopædi, II; Deuntzer, Familie- og Arveret Side 115.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
