- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
46

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 6

§ 6. Standsforskjellens Udjævning.

skrænket Ejer. Fideikommisejendommen gaar ind i hans øvrige
Formue, der, hvis han har Livsarvinger, deles mellem dem efter
Loven. Jordegods kan altsaa nu i Sverige vel belægges med
fideikommissarisk Baand, men kun med samme Indskrænkning
som i England. Af andre Formuesgjenstande, navnlig af
Værdipapirer, kan der i Sverige oprettes Fideikommisser uden
Indskrænkning i Tid.1

Ingen af disse Anledninger til at bevare en Familjeformuc
udelt bliver dog nu benyttet, i alt Fald ikke i nogen
Udstrækning, som vækker Opmærksomhed. Grunden hertil kan vel
tildels ligge deri, at der ikke gives nogen offentlig Institution,.som
har at føre Opsigt med, at Fideikommissaren ikke raader over
rørlig Fideikommisformue i større Udstrækning end ham tilladt.
Men afgjørende er neppe denne Mangel paa offentligt Tilsyn-, thi
de i Fr. 1810 hjemlede fideikommissariske Dispositioner, der
endnu ere saa hyppige i England, ere i Sverige fuldt beskyttede
ved Fr. i6 Juni 1875, men forekomme dog sjeldent.
Interessen for at vedligeholde en stor Familjeformue udelt synes
saaledes at være forsvundet af det engang saa aristokratisk
sindede svenske Samfund.

Dette synes ogsaa at være Tilfældet i Danmark. D. G.
§ 93» siger: Intet Len, Stamhuus, eller Fidejkommisgods
kan for Eftertiden oprettes. Det skal ved Lov nærmere
ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaa til
fri Ejendom.

Paragraphen angaar kun Jordegods og er altsaa ikke til
Hinder for, at der til Fordel for en Æt, adelig eller uadelig,
oprettes et Fideikommis, bestaaende af Værdipapirer, eller, efter
hvad der antages, endog af fast Ejendom i Byerne. Nogen
Hindring herimod findes heller ikke i den almindelige
Lovgivning, bortset fra Livsarvingernes Ret til Pligtdel. Den danske
Administrations Ordning er endog til Lettelse for deslige
Dispositioner. Med Fideikommisformuernes Bevarelse fører nemlig
Justitsministeriet (Skr. af 3 Juli 1861) et Tilsyn, der ogsaa
strækker sig til nydannede Fideikommisser. Men disses Formue er
sjeldent stor nok til at sikre Ætten Plads inden Pengearistokra-

1 Naumann, III, 299, ivfr. Nordlings Föreläsningar üfver Ärfdabalken, Side
207 og 268—281.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free