Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 19. Den lovgivende Magt.
I8l
eller hvilken Betydning det overhovedet har, at Grundloven ved
særlig Bestemmelse tillægger Kongen dem, er ikke altid klart.
Norges Grundlov tillægger Nationalrepræsentationen Ret til
at paalægge Skatter, aabne Laan paa Rigets Kredit, bevilge
Statens Udgifter, fastsætte Apanager, Gager og Pensioner. Disse
Funktioners Forhold til den lovgivende Myndighed vækker
undertiden Tvivl. Det samme gjælder om Forholdet mellem den
almindelige lovgivende og den finantslovgivende Myndighed i
Danmark.
Ogsaa de svenske Grundloves Bestemmelser 0111 Rigsdagens
Myndighed med Hensyn til Statens Finantser lide af nogen
Uklarhed, fornemmelig med Hensyn til Kongens
Sanktionsmyn-dighed.
Vi skulle nu først omhandle den lovgivende, derpaa den
udøvende Myndighed betragtede fra et almindeligt Standpunkt,
saavel hver for sig som i deres Samvirken og gjensidige
Be-grændsning. Dernæst skulle vi omhandle dem begge i deres
Anvendelse paa de Grene af Statsstyreisen, hvorom Grundlovene
have givet særegne Forskrifter. Under denne Fremstilling vil
der da tillige blive gjort Rede for den retlige Ordning af disse
Styrelsesgrene, forsaavidt den er grundlovbestemt eller maa
medtages, naar man, om end kun i store Træk, vil give et
klart og levende Billede af de tre Rigers Statsforfatninger,
saaledes som disse for Tiden virke.
§
Den lovgivende Magt.
1. Den lovgivende Magt, som er tillagt ved D. G. § 21
Kongen og Rigsdagen i Forening, ved N. G. § 492
Storthinget, er ikke indskrænket til nogen vis Kreds af offentlige
Anliggender. Lov kan gives om hvilkensomhelst Gjenstand,
der ikke ved særlig Grundlovsforskrift er unddragen den lov-
1 Den lovgivende Magts Begreb er for Danmarks Vedkommende omhandlet
hos Holck I, x83—190, og lios Matzen III, 4—29, jvfr. II, 160. Scheel,
Privatrettens alm. Deel, I. § 17.
2 Stang, 322—324, 334—343; Aschehoug II, 21—36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
