Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 82
§ 10. Den lovgivende Magt.
givende Magts Raadighed. Og om ethvert af disse Lovgivningen
forbeholdte Anliggender kan den, forsaavidt Grundloven ikke har
begrændset dens Myndighed, fastsætte, hvadsomhelst den linder
tjenligt for Samfundet. Dette sker da med den Virkning, at
dens Bud blive bindende for alle, som skylde Staten Lydighed.
Heri ligger den lovgivende Magts Kjærne. Loven er det
almindelige Udtryk for, hvad der skal gjælde som Statssamfundets
Villie til Rettesnor for alle dets Medlemmer og Organer. Lov
kan altsaa gives ikke blot om Retsforhold mellem private
Personer eller om Undersaatternes Forpligtelser lige overfor det
Offentlige (Værnepligt, Skoletvang osv.), men ogsaa om
offentlige Indretninger f. Ex. Undervisnings- eller Forsikringsanstalter,
Jernbaner osv., gjennem hvilke Staten kun træder i Retsforhold
til de Personer, der frivilligen benytte dem. For at en
Forskrift skal blive Lov, maa den imidlertid gives i de for Loves
Istandbringelse i D. G. § 52 og 53 eller N. G. §§ 76—79
foreskrevne Former, altsaa i Norge forelægges Kongen til
Sanktion selv i de Tilfælde, hvor denne efter N. G. § 79 er
overflødig.
Den lovgivende Magt er saaledes bestemt positivt med
Hensyn til sin Form, men kun negativt med Ilensyn til sit
Omraade. Dette lader sig følgelig ikke fremstille uden ved at
paavise, hvad der grundlovsmæssigen maa besluttes eller afgjøres
paa anden Maade end ved Lov.
Dette er Tilfældet med:
a) Forandringer i eller Tillæg til Grundloven.
b) Hvad Forfatningen har forbeholdt Kongen til Afgjørelse.
Har Grundloven ved særlig Bestemmelse tillagt Kongen Myndighed
til at træffe et vist Slags Foranstaltninger eller Afgjørelser, saa
maa dette have sin særlige Betydning. For det første kan den
lovgivende Magt ikke helt fratage Kongen eller selv udøve nogen
saadan Myndighed. Dernæst maa Lovgivningen heller ikke
opstille Forskrifter, som indskrænke den selvstændigt besluttende
Myndighed, Grundloven ved at meddele Kongen disse specielle
Bemyndigelser har villet tillægge ham. Hvorlangt Grundloven
har villet strække Kongens Frihed i Udøvelsen af saadanne
Myndighedsarter, kan vistnok undertiden være tvivlsomt. Man
kan nemlig ikke ubetinget paastaa, at Grundloven altid, naar
den har tillagt Kongen en speciel Beføjelse, har villet, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
