Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovenes Overholdelse; Anklagemyndigheden.
209
ledes, hvor ikke speciel Grundlovsbestemmelse medfører noget
andet, ske ved Kongens Foranstaltning.
Herfra kan ikke gjøres Undtagelse ved Lov. Dette vilde
stride mod Grundlovens Ord, som tillægge Kongen den udøvende
Magt, og ligesaa meget mod dens Princip. Overdroges det
nogen anden end Kongen og de ham underordnede
Tjenestemænd at udføre Statens Forretninger, saaledes at Kongen og
hans Raad ikke beholdt Ledelsen deraf og Tilsynet dermed, vilde
disse Handlinger komme til at foregaa uden konstitutionel Kontrol.
2. Kongen har da at sørge for Lovenes Overholdelse,
S. R. F. § 16, N. G. § 9, D. G. § 24, forsaavidt
Foranstaltninger i saadant Øjemed paakræves fra Statens Side, hvor
Lovgivningen altsaa ikke har overladt private Personer selv at afgjøre,
hvorvidt de ville have sine Rettigheder haandhævede. Dette er
Kongens nærmestliggende og mest iøjnefaldende Funktion. Derfor
kaldes Kongemagten den udøvende Magt.
Dens Omraade og Indhold kommer følgelig, forsaavidt
Grundloven ikke tillægger den nogen særskilt Beføjelse, til at bero
paa Lovgivningens Forskrifter.
I den Grundlovsforskrift, at Kongen har den udøvende
Magt, ligger ikke, at Myndigheden til at paatale offentlige
Forbrydelser ubetinget maa være forbeholdt ham eller hans
underordnede Embedsmænd. Sagen staar i saa Henseende noget
forskjelligt i de forskjellige Riger. I Sverige kan denne Myndighed
ikke fratages Kongen, som udøver den gjennem sin
Justitie-kantsler, S. R. F. §§ 16 og 27 1. I Norge har Kongen
grundlovmæssig Ret til at sætte enhver af Statens Tjenestemænd,
med Undtagelse af de ifølge N. G. § 86 konstitutionelt ansvarlige
Personer, under Tiltale for Forseelser, de i saadan Egenskab
have begaaet, N. G. § 22. Derimod antages det, at Myndigheden
til at sætte andre for offentlige Forbrydelser mistænkte Personer
i Anklagescand ved Lov kan overdrages Domstolene, naar den
udøvende Magt dog i ethvert Tilfælde beholder Adgang til at
æske Kjendelse af vedkommende Domstol, om hvorvidt
Anklagebeslutning skal udfærdiges2. I Danmark ere Udkastene til nye
Love om Strafferetsplejen (§ 25) og Domsmagtens Ordning
1 Naumann, II, 190. 2 Aschehoug, II, 37—38.
.Nordisk Retsencyklopædi. I. 2.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
