Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 IO
§ 22. Den udøvende Magt.
(§ 103) vel byggede paa den Grundsætning, at den offentlige
Anklagemyndighed fremdeles skal udøves af kongelige, under
Justitministeren staaende Embedsmænd, men denne Ordning synes
at være bygget paa Hensigtsmæssighedshensyn, ikke paa
Grundlovens Regel om den udøvende Magt. D. G. § 14 hjemler
imidlertid Kongen en af Lovgivningen uafhængig Ret til at
tiltale Ministrene for Rigsretten i Anledning af deres Embedsførelse.
3. Som Indehaver af den almindelige udøvende Magt
tilkommer og paaligger det Kongen at undersøge, hvilke offentlige
Foranstaltninger, Forholdene til enhver Tid paakræve og tillade.
Forsaavidt disse Foranstaltninger alene kunne komme istand
med Hjemmel af Lov eller ved Hjælp af anden Medvirkning fra
Nationalrepræsentationens Side, har Regjeringen at sørge for, at de
Oplysninger tilvejebringes og Forslag udarbejdes (S. R. F. §§ 58
og 87, N. G. §§ 74 og 76, D. G. §§ 23 og 48). Den maa i
saadant Øjemed kunne affordre alle offentlige Autoriteter de
fornødne Oplysninger.
4-. I Sverige er det siden 1809 aldrig engang faldet
Rigsdagen ind, at den for at faa udarbejdet Lovforslag eller forberede
andre offentlige Foranstaltninger, skulde kunne nedsætte
Kommissioner eller bemyndige Utskott til at blive siddende i
Mellemtiden mellem Rigsdagen 1. Derimod har det norske Storthing
anset sig for berettiget til begge Dele. Paa den anden Side
har Kongen altid paastaaet, at saadant alene kunde ske med
hans Samtykke, hvilket han undertiden har meddelt, undertiden
nægtet. Saaledes vægrede han sig ved at sanktionere Storthingets
Beslutninger af 1854 og 1882 om Nedsættelse af Kommissioner,
hvis Medlemmer Storthinget havde valgt, og hvem det havde
paalagt at udarbejde Forslag til Lov om Edsvorneretter.
Ligeledes nægtede han Sanktion paa en af Storthinget i 1880 fattet
Beslutning, hvorved det bemyndigede Medlemmerne af sin
Militærkomite til at blive samlede efter Storthingets Opløsning
for at drøfte de Storthinget forelagte Forslag til ny
Organisationsplan for Armeen. Endvidere nægtede han at sanktionere en
Beslutning af 1882 om Honorarer til disse Mænd for deres
1 Rydin, II, B. 2, Side 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
