Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongens selvstændige Beslutningsmyndighed i Norge og Danmark. 211
Arbejde. Dette Tvistspørgsmaal er ikke blevet ligefrem forelagt
Rigsretten.1
Efter D. G. § 46 kan ethvert af Thingene i det Øjemed
at undersøge almennyttige Gjenstande nedsætte Kommissioner af
sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige
Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger
meddelte mundtligen eller skriftligen. Afgivelse af urigtige
Forklaringer for en saadan Kommission straffes efter den alm.
Straffelov af 10 Febr. 1866, § 156. Af denne Myndighed har
Landsthinget aldrig, Folkethinget kun ved et Par Lejligheder
gjort Brug. Hvorvidt saadanne Kommissioner have Ret til at være
i Virksomhed i Tiden mellem Rigsdagens Sessioner, er Gjenstand
for Meningsforskjel.2 Regjeringen har hævdet den Anskuelse,
at de i denne Mellemtid ikke kunne øve nogen Myndighed.
5. Kongens Myndighed som Indehaver af den almindelige
udøvende Magt indskrænker sig ikke til at forberede og udføre
den lovgivende Magts Forskrifter eller Nationalrepræsentationens
Bestemmelser. Han har en vis selvstændig Beslutningsmyndighed,
idet han uden anden Hjemmel end den udøvende Magt,
Grundloven tillægger ham, altsaa uden særlig Bemyndigelse i Lov,
kan træffe enhver Foranstaltning, han finder tjenlig for Statens
Vel, forsaavidt den ikke kommer i Strid med Grundloven eller
Lovgivningen og kan iværksættes af de ham underordnede
offentlige Tjenestemænd uden at gjøre Indgreb i private Personers
Rettigheder eller Handlefrihed. Kongen kan saaledes oprette
almennyttige Indretninger af andre Slags end de i Lovgivningen
anordnede, f. Ex. Undervisningsanstalter eller
Forsikringsindret-ninger, men ikke i Norge eller Danmark paalægge nogen at
benytte dem, anlægge Jernbaner, Fyre o. s. v. For saadanne
Indretninger kan han give de fornødne Reglementer. Koster
Indretningen Penge, saa har Kongen som alleroftest ingen
anden Udvej til at skaffe sig disse, end ved en Bevilgning af
Nationalrepræsentationen. Gives Bevilgningen, saa indeholder
1 Aschehoug II, 48 — 51.
2 Holck II, 177 — 178; Matzen II, 336—338. At Diæter udbetales disse
Kommissioners Medlemmer for deres Moder udenfor Rigsdagens Samlingstider,
kan Regjeringen ikke hindre, saalænge Rigsdagens Udgifter udredes paa den
ovenfor (Side 17S) omhandlede Maade.
•4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
