Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
§ 22. Den udøvende Magt.
den dog ikke den retlige Hjemmel til at udføre Foranstaltningen,
men kun til at anvende de dertil bevilgede Penge. Tilvejebringes
disse paa anden lovlig Maade f. Ex. ved Subskription, Gave af
en enkelt Mand, eller Godtgjørelse af dem, som frivillig benytte
den offentlige Indretning, Kongen foranstalter istandbragt, saa
kan han i Kraft af sin grundlovsmæssige Myndighed træffe
Foranstaltningen uden Medvirkning af Nationalrepræsentationen.
Undtagelsesvis kan den her omhandlede Myndighed i visse
Retninger være Kongen nægtet eller beskaaren. Dette gjælder
for det første, forsaavidt Grundloven henlægger Ordningen eller
Afgjørelsen af et vist administrativt Anliggende under den
lovgivende Magt, se f. Ex. D. G. §§ 17, 28 og 46, sidste Led samt
§§ 75 °S N. G. § 19 og 110, hvilke Bestemmelser, dog ikke
ubetinget kunne antages at hindre Kongen fra at træffe
selvstændige Beslutninger angaaende de der omhandlede Anliggender
f. Ex. om Myntvæsenet, eller om Folkekirken.
Det samme gjælder, hvor enten Adgangen til at beslutte
Foranstaltninger af en vis specielt bestemt Art ved udtrykkelig
Lov er forbeholdt den lovgivende Magt, eller hvor saadanne
Foranstaltninger stadigen ere blevne besluttede ved Lov.1
I Danmark synes man tilbøjelig til at opstille som
Grundsætning, at Grundtrækkene i Styrelsens forskjellige Grene bør
fastsættes ved Lov, selv om disse Bestemmelser ikke medføre nogen
Indskrænkning af private Personers Handlefrihed.2 Det maa her
erindres, at ingen Lov i Danmark kan istandbringes uden Kongens
Samtykke, og det kan altsaa siges, at han ved stadigen at
nægte dette til Lovbeslutninger orn administrative
Foranstaltninger, som ikke indskrænkede private Personers Handlefrihed,
vilde kunne forbeholde sig udelukkende Ordning af denne Del
af Statsstyreisen. Noget Forsøg herpaa er dog af mange Grunde
lidet at befrygte.
Naar det i Danmark læres, at Ordningen af et vist
Anliggende efter dettes Natur henhører under den udøvende
Magt, saa er Meningen dermed naturligvis ikke, at en af
Konge og Rigsdag derom given Lov skulde være ugyldig,
1 Aschehoug, II, 44—45 og 265—266.
2 Se navnlig, Scheels Privatrettens alm. Del, § 17, Indledningen og særligt
Nr. 12; Holck, I, 88 — 89; Matzen, III, 19—25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
