- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
213

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongens selvstændige Beslutningsmyndighed i Norge og Danmark. 2 1 3

eller engang at den skulde kunne forandres af Kongen alene,1
men kun at Kongen er beføjet til at nægte sin Medvirkning til
Istandbringelsen af enhver Lov, som i utilbørlig Grad vilde binde
Administrationen. Og naar det omvendt læres, at visse vigtigere
administrative Foranstaltninger f. Ex. Oprettelsen af en ny Art
Skoler, hører under den lovgivende Magt, saa er Meningen ikke,
at en kongelig Anordning, hvorved en saadan Skole oprettedes,
uden videre skulde være ugyldig, men alene, at de ansvarlige
Raad-givere maatte kunne drages til Ansvar for i saadant Tilfælde at
have gaaet den lovgivende Magt forbi. Saadant Ansvar maa
imidlertid være betinget af Omstændighederne og kan navnlig ikke
indtræde, hvor Kongen forgjæves har søgt Rigsdagens
Medvirkning til Istandbringelsen af en offentlig Indretning, han finder
gavnlig. Ugyldig bliver Anordningen først, forsaavidt den maatte
komme i Strid med bestaaende Lovforskrifter, paabyrde Staten
uhjemlet Udgift eller gjøre Indgreb i private Personers Handlefrihed.

I Norge er der liden Betænkelighed ved at anerkjende
Kongens Ret til at give administrative Forskrifter af det her
omhandlede Slags. Thi finder Storthinget, at en af Kongen
given administrativ Forskrift, f. Ex. et Driftsreglement for Statens
Jernbaner, er uhensigtsmæssig, saa kan det, hvad enten denne
Forskrift er udfærdiget med Hjemmel af Lov eller i Kraft af
den Kongen i selve Grundloven tillagte almindelige udøvende
Myndighed i Staten, altid tilsidst faa Forskriften ophævet eller
forandret enten ved Nægtelse af fornødne Bevilgninger eller i
alt Fald ved Istandbringelsen af en ny Lov om Gjenstanden.
N. G. § 79.

Anderledes forholder det sig med de Forskrifter eller
Bestemmelser for enkelte Tilfælde, Kongen har udfærdiget i Kraft
af nogen ham i Grundloven tillagt speciel Myndighed f. Ex.
angaaende Forretningsførelsen i Regjeringsdepartementerne, den
offentlige Gudstjeneste, eller et Tjenestereglement for Armeen.
Storthinget er vistnok ikke forpligtet til at bevilge de Midler,
som maatte kræves til Gjennemførelsen af saadanne Forskrifter.
Men de Beslutninger, han har fattet med Hjemmel af nogen
ham i Grundloven tillagt speciel Myndighedsart, f. Ex. hans
Myndighed til at benaade, udnævne eller afsætte Embedsmænd,
kunne ikke omgjøres ved Lov.

1 Scheels Privatret § 17, Nr. 2; Holck, I, 189 — 190.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free