Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skattepaalæg i Norge; Kongens Sanktionsret.
249
Loven har tillagt Kongen Ret til at eftergive den. Saaledes
siger Toldloven af 4 Juli 1863, § i; at de i 1 arifen opførte
Indførselstoldafgifter skulle erlægges, medens det kun tillades
Styrelsen i de i §§ 18 og 27 nævnte Tilfælde at fritage nogen
fra disse Afgifter. Kongen kan altsaa ikke i Danmark paa egen
Haand ved almindelig Bestemmelse nedsætte nogen Toldsats uden
i Nødsfald ved foreløbig Lov. En anden Sag er det, at han
ifølge Praxis har Myndighed til i større eller mindre Udstrækning
at dispensere fra Pligten til at erlægge visse Afgifter.
5. Det i D. G. § 49 opstillede Vilkaar gjælder kun
Op-krævelse af Skatterne. Nogle ville udstrække det til Statens
øvrige Indtægter.1 Andre mene, at disse kunne opkræves,
saafremt der slet ingen Finantslov er istandbragt. Men er der
udkommen en saadan, hvori en vis ældre Indtægt er udeladt,
saa antage de, at Kongen ikke kan lade den opkræve. Denne
Mening er vel ogsaa rigtig, thi da ingen Finantslov kan komme
istand uden Kongens Sanktion, maa han vel være bunden ved
det heri liggende Samtykke og altsaa være uberettiget til at
opkræve nogen Indtægt, som efter Lovens Hensigt skal lades
uopkrævet. Men ogsaa for de her omhandlede Indtægters
Vedkommende læres det, at deres Udeladelse af Finantsloven
kun suspenderer, ikke ophæver Regjeringens Ret til at indfordre
og Skyldnernes Pligt til at betale dem. Skatte- og andre
Indtægts-restancer, Renter af Statens Tilgodehavende osv. blive altsaa
ikke eftergivne blot derved, at de udelades af Finantsloven.
Optages de i en følgende Finantslov, saa skulle de afkræves
Debitorerne. Disse maa derfor kunne forlange at betale eller
deponere dem.
(i. I Norge er Beskatningsmyndigheden ordnet paa et helt
andet Viis.2
N. G. § 75 a siger: Det tilkommer Storthinget at
paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige
Byrder, som dog ej gjælde længere end til 1 Juli i det
Aar, i hvilket næste ordentlige Storthing sammentræder,
medmindre de af dette udtrykkelig fornyes.
1 Holck, II, 129—130. Hans Lære vilde lede til, at Kongen ikke uden
Hjemmel i Finantsloven kunde modtage en Gave, nogen vilde skjænke Staten.
2 Stang, Side 350—353; Aschehoug, II, 105—140.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
