Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
§ 26. Finantserne; Statens Indtægter. 250
Storthinget har, efter hvad der ovenfor Side 149 er
forklaret, Valget mellem at paalægge Skatterne ved Lov eller ved
almindelig Stortingsbeslutning. Den første Fremgangsmaade
brugtes indtil 1830, da Toldafgifterne første Gang fastsattes ved
almindelig Storthingsbeslutning.
Siden 1833 ere alle Skatter til Staten blevne paalagte paa
denne Maade. Herved er da det Spørgsmaal opstaaet, hvorvidt
Storthingets Skattebeslutninger tiltrænge kongelig Sanktion,
hvilket Spørgsmaal dog ikke har forvoldt nogen Strid mellem
Statsmagterne, idet Kongen aldrig har nægtet en
Skattebeslutning Sanktion. For Kongens Sanktionsret tale ikke alene
Grundlovens Ord, men netop med Hensyn til Skattebeslutninger en
meget stærk historisk Grund. N. G. § 82 er nemlig næsten
ligefrem udskreven af den franske Konstitution af 1791, som
udtrykkelig undtog Skattelove fra Sanktion. Just i dette Punkt
fraveg dog den norske Grundlov sin Kilde.1
Grunden til, at Storthinget har foretrukket
Plenarbeslutnings-fremfor Lovsformen, ligger her neppe saameget i Tilbøjeligheden
til at unddrage Skattepaalæggene fra den kongelige Sanktion
som i Frygten for ikke at faa de nødvendige Skattepaalæg
istand, og i Hensynet til Gris. § 17, som, hvis Toldafgifterne
vare paalagte ved Lov, vilde hindre Kongen fra at nedsætte
dem ved provisorisk Anordning, noget, der under de treaarige
Storthing kunde være i høj Grad ønskeligt.
7. Den Kongen i N. G. § 17 tillagte Ret til at give
provisoriske Anordninger angaaende Told omfatter efter sine
Ord ogsaa Ret til ved saadanne Anordninger at paalægge Told.
Dette har han flere Gange gjort, dog kun for at beskytte
indenlandske Næringsveje eller for at ordne Handelen, ikke for at
skaffe Statskassen Indtægter. Men da en af de Grundsætninger,
Rigsforsamlingen paa Ejdsvold opstillede til Rettesnor ved
Grundlovens Affattelse, lød paa, at Folket ene bør have Ret til at
beskatte sig gjennem sine Repræsentanter, og Gris. § 75 a uden
Indskrænkning siger, at det tilkommer Storthinget at paalægge
Told, har Rigsretsdommen af 8 Nov. 1845 erklæret den Mening,
at Kongen gjennem provisorisk Anordning skulde kunne paa-
1 Aschehoug, II, 220—223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
