Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 26. Finantserne; Statens Indtægter. 268
siges at have været den herskende Mening indtil 1842. I den
endnu uophævede almindelige Skattelov af 26 August 1833
findes enkelte Regler af saadan Beskaffenhed. Loven af 17 Dec.
[836 § i bestemte, at den i Henhold til Loven af 17 Aug.
1818 optagne Matricul over Grundejendomme i Landdistrikterne
skulde være Regel for disse Ejendommes Skatteskyld. Man
har altsaa dengang ment, at Storthinget ifølge N. G. § 75 a
vel maatte have frit Valg mellem at lægge eller ikke lægge
Skat paa disse Ejendomme, og ligeledes Frihed til at beskatte
dem saa højt eller lavt, det fandt for godt, f. Ex. med 1, 10
eller 20 Kroner pr. Skylddaler, men at Storthinget, hvis det
overhovedet vilde beskatte disse Grundejendomme, skulde
skat-lægge dem efter det ved Matrikulen bestemte Forhold. Det
skulde altsaa ikke kunne bestemme, f. Ex. at Gaarde paa 5 ellcr
flere Dalers Skyld, skulde svare en Skat af 10 Kroner pr.
Skylddaler, men Gaarde af lavere Skyld kun 5 Kroner pr. Skylddaler.
Endnu Stempletpapirsloven af 9 Aug. 1839 indeholder adskillige
Bestemmelser, som tagne efter sine Ord binde Storthinget i
Udøvelsen af dets beskattende Myndighed. Siden 1842 er
imidlertid den Anskuelse bleven herskende, at dette ikke er foreneligt
med Gris. § 75 a. Det antages, at Bestemmelser angaaende
Skattefundamenterne og Skatternes Beregningsmaade ere
undergivne den i § 75 a opstillede Tidsindskrænkning. Den efter
Loven af 6 Juni 1863 optagne ny Matrikul binder ikke
Storthinget under Udøvelsen af dets beskattende Myndighed. Man har
altsaa nu i Norge en tredobbelt Række af Bestemmelser om
Skattevæsenet nemlig:
a) De af Storthinget fattede Beslutninger otn, hvilke og
hvor store Skatter der i næste Finantsaar skal erlægges til
Statskassen. Der er intet fra Grundlovens Side til Hinder for, at de
fattes i Lovs Form, men de ville selv i saa Fald bortfalde ved
Finantsaarets Udløb. Nu fattes de som Plenarbeslutninger og
kundgjøres af Kongen, idet han «befaler dem bragte i
Udøvelse».
Af saadanne Kundgjørelser udkommer der aarlig tre:
a) én indeholdende Paalæg af Told- og Skibsafgifterne,
ß) én indeholdende Paalæg af Brændevins- og Maltafgifterne,
— og
y) én indeholdende Paalæg af de øvrige Skatter til Stats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
