Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skattepaalæg i Norge, Bestemmelsernes Varighed.
253
kassen, nemlig Arveafgiften, Stempelskatten med tilhørende Tarif
og nogle faa, gamle, meget ubetydelige, i Skatteloven af 26 Aug.
1833, jvfr. Skatteloven af i Juli 1815, § 34 omhandlede Afgifter.
b) De staaende Skattelove, som organisere Udligningen af
direkte Skatter, og opstille de for de forskjellige Slags Skatter
fornødne Kontrol-, Straffe- og Procesregler. Hovedlovene ere nu
den almindelige Skattelov af 26 Aug. 1833, Stempletpapirloven
af 9 Aug. 1839, Toldloven af 20 Sept. 1845, Loven om
Brændevinsafgiften af 17 Aug. 1848, om Maltafgiften af 12 Okt.
1857, om Matrikulen af 6 Juni 1863, om Spillekortstempling af
6 Marts 1869 og Loven om Indtægts- og Formuesskat af 19
Juni 1880.
Enhver af disse Love er kun i Kraft, forsaavidt og saalænge
som Storthinget har paalagt det i Loven omhandlede Slags.
Men undlader Storthinget dette, ophæves ikke Loven.
Uop-hævede staa saaledes Bestemmelserne i Loven af 26 Aug. 1833
§ 7 om den saakaldte Kjøbstadsskat, som er en paa de
forskjellige Byer reparteret Formues- og Indtægtsskat til Statskassen,
og i § 8 om den saakaldte Landskat, en Skat til Statskassen
paa Landejendommene, fordelt efter deres Matrikulskyld.
Saadanne Skatter have ikke været paalagte siden 1836. Men blev
de i disse Love omhandlede Skattepaalæg fornyede, vilde de
Regler, Lovene indeholde om de saaledes paalagte Skatter, atter
træde i Kraft. Indtægts- og Formueskat efter Loven af 19 Juni
1880 har aldrig været paalagt. Loven har saaledes aldrig været
i Virksomhed.
c) De til Skattebeslutningernes og Skattelovenes
Gjennemførelse sigtende kongelige Resolutioner.
Tanken i den norske Forfatning, saadan som denne nu
praktisk forstaas, er altsaa, at den beskattende Myndighed egentlig
ikke skal kunne bindes af den lovgivende, og at der følgelig
skal være saa fri Adgang som muligt til at forandre Beskatningen
fra hvert nyt Budgetaars Begyndelse. I Virkeligheden undergaar
dog Beskatningen i Norge ikke større eller hyppigere Forandringer
end mange andre Grene af Statsstyreisen. Herfra maa der
imidlertid gjøres en meget væsentlig Undtagelse, nemlig hvad angaar
Indførselstolden, hvis Tarif er udsat for et uafladeligt og for
Forretningslivet ganske besværligt Flikkeri. Regjeringen har
stadig foreslaaet en eller anden Forandring i denne Tarif, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
