- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
277

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Storthingets Forpligtelse til at bevilge.

2 77

er forpligtet til at bevilge Renter og Afdrag af de med dets
Samtykke optagne Statslaan. Der gives ogsaa andre meget
vigtige Arter af Statsudgifter, der af Storthinget kunne og
regelmæssigt skulle bestemmes paa en for efterfølgende Storthing
bindende Maade. Naar N. G. § 75, i siger, at det tilkommer
Storthinget at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister
og deri at gjøre de Forandringer, det finder fornødne, saa er
Meningen hermed, at Kongen kan bestemme, at nye Gager og
Pensioner midlertidig skulle udredes af Statskassen, at Lister
over disse midlertidige Gager og Pensioner skulle forelægges
Storthinget, at dette skal revidere dem, og forsaavidt det ikke
ganske nægter nogen Gage eller Pension, regulere dem endeligt.
Denne ved Revisionen trufne Bestemmelse bliver da bindende
for kommende Storthing, thi N. G. § 75 i tillægger dem kun
Ret til at revidere Listerne over de midlertidige, ikke over de
allerede for reviderede Gager og Pensioner. Denne Opfatning
af Grundloven blev slaaet fast allerede paa Storthinget i 1821.
Kan nu Storthinget paa disse Maader bindes i Udøvelsen af sin
bevilgende Myndighed, maa det fornuftigvis ogsaa anses bundet
ved Love, som foreskrive, at visse Foranstaltninger skulle træffes
paa Statskassens Bekostning eller en vis Udgift udredes af den.
Dette har nu igjennem lange Tider været uomtvistet, og er
Forudsætningen f. Ex. i Værnepligtsloven af 3 Juni 1876 § 13,
som vel forbeholder Kongen Adgang til i Nødsfald at indstille
de lovbefalede Vaabenøvelser for Armeen, men ikke Storthinget
Ret til at nægte Bevilgning af Udgifterne og derved at tvinge
ham dertil.

Har Storthinget forsømt at bevilge Midler til at udrede en
Staten paahvilende Gage eller Pension eller Gjæld af anden
Oprindelse, eller til at afholde en lovbestemt Udgift, saa er
Regjeringen ikke derved hindret fra at udrede Udgiften.

Nægter Regjeringen at fyldestgjøre noget retligt hjemlet
Krav paa Statskassen, kan Fordringshaveren hænde Dom over
Regjeringen til at udbetale det ham tilkommende Beløb, hvilken
Dom antages at have Exekutionskraft og undertiden forsynes
med Exekutionsklausul.1

I Overensstemmelse med det ovenfor udviklede Princip

1 Aschehoug III, 366—368.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free