Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevilgningernes Varighed i Norge.
4. Den norske Grundlov har ikke for Bevilgningernes ligesom
for Skattepaalæggenes Gyldighed sat nogen Tidsgrændse. Man
har saaledes ingen Hjemmel til at antage, at den Bemyndigelse,
Regjeringen ved en Bevilgning har faaet til at benytte en vis
Pengesum i et vist Øjemed, af sig selv bortfalder ved
Budgetperiodens Udløb. Hvis Storthinget har bevilget et Beløb f. Ex.
til Udgivelsen af et historisk Kildeskrift og i Virkeligheden
tilvejebragt dette Beløb, saa medfører ikke Grundloven, at denne
Bevilgnings Gyldighed ophører ved Budgetperiodens Udløb,
hvorimod Regjeringen, endog om Arbejdet slet ikke er paabegyndt
inden denne Frist, kan lade det udføre senere hen, og medmindre
Storthinget ved Bevilgningen har truffet et modsat Forbehold,
dertil benytte det bevilgede Beløb. Under Grundlovens Taushed
maa hvert enkelt Storthings Raadighed over den Statsformue,
det forefinder eller tilvejebringer, strække sig lige langt, hvad
enten denne bestaar i faste Ejendomme, rede Penge, andet
Løsøre eller Fordringer.
Derimod kan det ikke antages, at et Storthing ved
Beslutning efter § 75 d kan raade over Penge, det hverken forefinder
i Statskassen eller selv søger tilvejebragte ved Skattepaalæg eller
Laan, men som det overlader kommende Storthing at opdrive.
Det kan egentlig ikke siges, at et Storthing har bevilget Beløb,
som det ikke samtidig sørger for at tilvejebringe. Og ved at
give Kongen Bemyndigelse til at raade over Midler, det overlod
kommende Storthing at skaffe ham, vilde det binde disse under
Udøvelsen af deres beskattende Myndighed i større Udstrækning
end hensigtsmæssigt. Som før forklaret maa der vistnok være
konstitutionel Adgang til at paabinde Staten en udover
Budgetterminen gaaende Forpligtelse til at udrede Udgifter af visse
Slags. Men heri ligger ikke mere, end at saadan Forpligtelse
maa kunne stiftes ved Lov eller en med Storthingets Samtykke
paa Statens Vegne afsluttet Overenskomst.
Ihvorvel nu de Bevilgninger, ved hvilke Storthinget har
bemyndiget Kongen til at anvende Statskassens
forhaandenværende Midler eller i Budgetterminen indflydende Indtægter,
ikke ifølge selve Grundloven bortfalde ved Budgetterminens Udløb,
er der intet til Hinder for, at Storthinget sætter dem en saadan
Grændse. Siden 1869 er dette blevet almindelig, skjønt ikke
undtagelsesfri Regel. Forsaavidt en bevilget Sum ved Budget-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
