Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
§ 28. Statens Udgifter.
aarets Udløb i det hele eller for nogen Del henstaar uanvendt,
saa maa den efter det af Storthinget trufne Forbehold ikke
anvendes uden ny Bevilgning. Denne Regel udtrykkes ofte
saaledes, at de ved Budgetperiodens Udløb uanvendte Summer
skulle inddrages i Statskassens kontante Beholdning. Udtrykket
er vildledende. Hvad der menes, er, at de skulle inddrages i
den Storthingets Bevillingsmyndighed undergivne Beholdning.
Regelen tages ikke strengt. Navnlig er det anset klart, at man
til de anvendte Summer maa henregne alle dem, Administrationen
ved allerede indgangne Kontrakter har forpligtet sig til at
udbetale.1
Den her udviklede Sætning, at Storthingets bevilgende
Myndighed ikke ved Grundloven er undergiven samme
Tids-begrændsning som dets beskattende Myndighed, er ikke rokket
ved den Forandring, N. G. § 75 k erholdt i 1880, efter hvilken
Statsregnskaberne skulle oversendes Statsrevisorerne «inden sex
Maaneder efter Udgangen af det Aar, for hvilket Storthingets
Bevilgninger var givne». Hermed sigtes kun til den siden 1869
stedfindende Skik. At det ikke var Bestemmelsens Hensigt at gjøre
nogen Forandring i den Adgang, Storthinget maatte have til at
udstrække sine Bevilgninger ud over Budgetterminen, blev
udtrykkelig bemærket af Konstitutionskomiteen i den Indstilling,
hvori den anbefalede den omhandlede Forandring i § 75.2
Storthinget giver derfor fremdeles enkelte Bevilgninger paa det
Vilkaar, at Beløbene kunne anvendes efter Budgetaarets Udløb.
5. D. G. § 49 siger: Ingen Udgift maa afholdes,
som ikke har Hjemmel i Finantsloven eller en
Tillægsbevillingslov. Herfra er der ingensomhelst Undtagelse gjort.
Det erkjendes imidlertid, at Statsmagterne ere forpligtede
til i Finantsloven at opføre tilstrækkelige Midler til Dækkelse af
de ifølge Lov eller anden retlig Forpligtelsesgrund Statskassen
paahvilende Udgifter, og det vides ikke, at Rigsdagen
nogensinde har nægtet Bevilgning til en Udgift, som af den erkjendtes
at have saadan Hjemmel.3 Til at fremtvinge Iagttagelsen af denne
1 Aschehoug II, 172 og III, 593—594-
2 Storthingets Forh. 1880, VI, 332.
3 Holck, II, 152—154; Matzen, III, 78—79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
