Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den danske Rigsdags Forpligtelse til at bevilge.
281
Grundsætning hjælper det under visse Omstændigheder, at
Finantsloven danner en legislativ Enhed. Dersom Regjeringen i sit
Forslag til Finantslov forbigik en lovbestemt Udgift, saa er
Rigsdagen forpligtet til at optage denne, og hvis saadant skete,
vilde Kongen ikke have andet Valg end at sanktionere
Finantsloven i den af Rigsdagen besluttede Skikkelse eller at forkaste
den i sin Helhed, hvilket han i saadant Fald selvfølgelig vanskelig
vilde gjøre. Hvis f. Ex. Folkethinget ved Behandlingen af
Finantsloven udstrøg en af Regjeringen opført lovbestemt Udgift, vilde
Landsthinget være forpligtet til igjen at indsætte den, og hvis
Landsthinget holder fast ved denne Beslutning, vil Folkethinget
som oftest være nødt til at bøje sig for denne. Ellers kommer
ingen Finantslov istand. Men det er jo altid en Mulighed, at
ikke blot Landsthinget, men ogsaa Kongen i en saadan Sag
tilsidst maa give efter for Folkethinget og samtykke i en
Finantslov, ved hvis Istandbringelse der er nægtet Midler til Dækkelse
af en lovbestemt Udgift. Dette vil snarest kunne tænkes, naar
der er Tvist om, hvorvidt Udgiften virkelig med Rette paahviler
Statskassen. Her opstaar da det Spørgsmaal, hvorvidt Regjeringen
ikke destomindre er berettiget til at udbetale Beløbet. Dette
Spørgsmaal bliver, ligesom det tilsvarende, hvorvidt en i
Finantsloven udeladt Indtægt kan opkræves, af danske Forfattere besvaret
benægtende.1 Thi har Kongen sanktioneret en Finantslov, saa
har han derved erklæret, at ville modtoge den saadan, som den
er, og Regjeringen kan da ikke uden videre sætte sig uel over
den. Men den Lov, til hvis Gjennemførelse Finantsloven har
nægtet Midler, er dog ikke herved ophævet. Hvis nogen privat
Mand eller overhovedet noget fra Staten forskjelligt Retssubjekt
mener at have retligt Krav paa det i Finantsloven udeladte Beløb,
kan han indtale dette ved Domstolene. Nægtede Rigsdagen f. Ex.
at bevilge en lovbestemt Pension, vilde denne Udvej staa den
afskedigede Embedsmand aaben. Faar han Medhold hos Domstolene,
skulde Ministeren efter Ordene i Gris. § 49 fremdeles være
uberettiget til at betale Beløbet. Dette kan imidlertid ikke antages
at have været Meningen. Klart er det, at en Minister ikke paa-
1 Holck II, 152—153; Matzen II, 66—67 °S 75— jvfr. Nellemann,
Civilprocessens alm. Del, Side 121. I Tyskland forsvares den modsatte Mening
af højt ansete Forfattere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
