Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2/6
§ 28. Statens Udgifter.
drager sig Erstatningsansvar, thi Udbetalingen har ikke medført
nogen Skade for Staten. Derimod har der i Theorien været
opkastet Spørgsmaal, om ikke Handlingen var strafbar.1
Folkethinget har imidlertid aldrig misbilliget saadanne Udbetalinger,
medmindre Ministeren har betalt efter en appellabel Dom, som
efter Thingets Mening burde have været paaanket. Nægter
noget af Thingene en Udgift, som paastaas at være lovbestemt,
saa kan det kun være sket i den Hensigt at faa Spørgsmaalet
underkastet Domstolenes Afgjørelse, ikke med frit Forsæt at
bryde Loven.
Saafremt Finantsloven har nægtet Midler til en ved Lov
paabudt offentlig Foranstaltning, hvis Undladelse ikke krænker
nogen Persons Ret, f. Ex. til de i Hærordningsloven af 6te Juli
1867, §§ 12—19, jvfr. Lov 25 Juli 1880, befalede aarlige
Vaaben-øvelser, kunde Sagen synes at maatte staa anderledes, thi det er
jo en Mulighed, at Grundloven har villet aabne ethvert af Thingene
Adgang til i et saadant Tilfælde, hvor der kun spørges om Statens
Interesser, ikke om dens retlige Forpligtelser, at suspendere
Lovbudets Iværksættelse for et enkelt Aar. Efter den Maade, hvorpaa
den danske Rigsret, som vi senere skulle se, har løst
Spørgsmaalene om de kongelige Raadgiveres Ansvar for Afholdelsen af
ulovbestemte og i Finantsloven uhjemlede, men af Nødvendigheden
paakaldte Udgifter, er det dog aldeles uantageligt, at Ansvar
ubetinget paadrages ved Afholdelsen af Udgifter, som vel ikke
ere hjemlede i Aarets Finantslov eller nogen
Tillægsbevilgnings-lov, men ere foranledigede ved Iværksættelsen af en bestaaende,
almindelig Lov.
Efter Regjeringens og Landsthingets Opfatning er Rigsdagen
endvidere forpligtet til at bevilge Udgifter, som vel ej have
ligefrem Hjemmel i Lov eller Kontrakt, men ere nødvendige til
Opretholdelse af Rigets faste Institutioner. Forpligtelsens
Grundlag er da at søge, dels i Lovgivningens Forudsætninger om, at
saadanne Institutioner skulle haves, dels deri, at saadanne Udgifter
maa siges at hvile paa finantsiel Vedtægt.2 Forpligtet til at
bevilge er endelig Rigsdagen, naar en foregaaende Rigsdag har
bevilget til Paabegyndelse af et vist Arbejde med udtrykkelig
1 Holck, II, 150 og 154.
’ Jvfr. Landsthingets Forhandlinger, Febr. 1877, Spalte 615 — 636.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
