Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
§ 28. Statens Udgifter.
Midler maa anvendes anderledes end fastsat blevet, og som sætter
ubetinget Ansvar for den Statsraad, som taaler dette uden at
anføre, hvad Rigsdagen derom har forordnet. Herved er det
da, siger man, forbudt Kongen uden Rigsdagens Samtykke at
lade Stats værket udrede nogen Staten retlig paahvilende Udgift.
Og dette kan, mener man, ikke være nogen med den svenske
Forfatning uforenelig Tanke. Thi Opfyldelsen af Statens vigtigste
økonomiske Forpligtelser, Forrentningen og Afbetalingen af selve
Statsgjælden, er udelukkende anbetroet Rigsdagen. Undlader
denne at bevilge Renter og Afdrag deraf, kan Rigsgjældskontoret
ikke paa egen Haand udbetale saadannne. Endmindre kan
Kongen lade det gjøre. Thi han har, siges der, aldeles ingen
Befatning med Statsgjælden.
Saadan Eneraadighed over Statsformuen tillægges Rigsdagen
fuldt ud af dem, som mene, at denne uden Kongens Samtykke
kan nedsætte eller ophæve de ordinære Skatter. De, som anse
Rigsdagen uberettiget hertil, nægte den da ogsaa Ret til at
inddrage eller nedsætte de indelta löner1 eller andre inddelte
Renter.
En saadan Ordning af Finantshøjheden vilde ikkke blot paa
Rigsgjældsværkets, men ogsaa paa Statsværkets Omraade være
ganske forskjellig fra den i Danmark gjældende. I dette Rige
har man Finantslovsystemet, og ingen Finantslov kan der komme
istand uden Kongens Samtykke. Men den svenske Statsreglering
er ingen Lov. 1 Sverige skulde Rigsdagen efter den omhandlede
Lære kunne regle r a Staten ganske uafhængigt af Kongen, i
alt Fald forsaavidt Rigsdagen ikke maatte inddrage nogen inddelt
Løn eller Rente. Kongen vilde altsaa ikke som i Danmark
kunne nægte at modtage et Budget, som undlod at optage
Midler til Fyldestgjøreise af Statens retlige Forpligtelser.
Naar man til Forsvar for en Grundlovsfortolkning, der leder
til dette Resultat, har paaberaabt sig, at Rigsdagen har sikker
retlig Adgang til at hindre Rigsgjældskontoret i at fyldestgjøre
de det kontraktsmæssigen paahvilende Forpligtelser, saa turde der
dog herom kunne rejses Tvivl, se S. R. F. § 66. Den almindelige
1 Den her fremstillede Forstaaelse af de svenske Grundlove med den nys
angivne Begrænsning er udviklet og forsvaret af II. Iljärne i Svensk Tidsskrift
for 1S74; Side 354—398 og 1875, Side 77—91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
