- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
289

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om den svenske Rigsdags Forpligtelse til at bevilge.

289

svenske Retsregel er, at enhver, hvem nogen retlig Forpligtelse
paahviler, i fornødent Fald kan indstævnes for Domstolene til at
fyldcstgjøre den,1 og herfra er ingen Undtagelse gjort hverken for
Statsværkets eller Rigsgjældsværkets Vedkommende. Meget mere
foreskriver Fr. 10 Juni 1841, at Rigsgjældskontoret i de Sager,
der anlægges mod det, skal svare for Svea Hofret, og
Utsøk-ningslagen af 10 August 1877, der opstiller den Regel, at der
kan gjøres Exekution for Gjældsforpligtelser, som ere stadfæstede
ved Dom eller Overexckutors Kjendelse, gjør ingen Undtagelse
herfra med Hensyn til Statens Forpligtelser, hvad enten deres
Opfyldelse paaligger Rigsgjældsværket eller Statsværket. Den
Slutning ligger da nær, at enhver offentlig Myndighed, som maa
taale Exekution i de under dens Forvaltning staaende Midler,
ogsaa maa have Adgang til at fyldcstgjøre Fordringen uden
Exekution.

Hvis den ovenfor fremstillede Lære, at Kongen ikke maa
lade udrede nogen Udgift, som ikke er hjemlet i den for
Stats-regleringsperioden af Rigsdagen opgjorte Rigsstat, overhovedet
skulde erkjendes at være rigtig, saa maatte det alene være, fordi
den havde sikker Hjemmel i Regjeringsformens Ord. Det er
imidlertid ingenlunde klart, at S. R. F. § 64 paalægger Kongen
at rette sig udelukkende efter den paa sidste Rigsdag oprettede
Rigsstat, og endnu mindre kan dette paastaas om S. R. F. §65,
som siger, at de af Rigsdagen bevilgede Midler ikke maa anvendes
anderledes end «faststäldt blifvit» og paalægge Statsraadets
Medlemmer i fornødent Fald at gjøre Forestilling mod enhver
anden Anvendelse og da til Protokols at anføre, hvad
Rigsdagen i dette Stykke har forordnet. Herved kan være
sigtet til tidligere Rigsdages Beslutninger. At saadanne kunne
være bindende for følgende Rigsdage, ogsaa hvad Statens Udgifter
angaar, erkjendes, som nys ovenfor (Side 286) oplyst, af
Rigsdagen selv. Hvor usikker Støtte for Fortolkningen Ordene i
S. R. F. § 64 om Statens Udgifter overhovedet afgive, viser sig
ved at sammenholde denne Paragraf med S. R. O. £ 39, Mora. 2,
hvorom mere nedenfor.

Skal man opsøge Grundtanken i den svenske Forfatnings
Anordning af Bevilgningsmyndigheden, saa maa det vel bemærkes,

1 Kordisk Retsencyclopædi, IV. den Svenska Processen, 1880, Side 30.
Nordisk Retsencykloi>ædi. I. 2. 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free