- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
311

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uforudsete Udgifter. 27

Udøvelse af Nationalrepræsentationens finantssielle Myndighed og
sker følgelig i de Former, som for denne ere fastsatte, altsaa i
Danmark ved Lov, der først bør forelægges Folkethinget,1 i Norge
ved almindelig Stortingsbeslutning, i Sverige under Reguleringen
af Rigsstaten for næste Finantsaar. Finder
Nationalrepræsentationen senere, under Udøvelsen af sin kontrollerende Myndighed,
at en Minister under Anvendelsen af de efterbevilgede Midler er
gaaet tilværks paa en lovstridig, ødsel eller forøvrigt uforsvarlig
Maade, kan den drage ham til Ansvar derfor,2 ligesaavel som
for uforsvarlig Omgang med de regelmæssige Bevilgninger.

8. Nægter Nationalrepræsentationen den forlangte
Efter-bevilgning, eller har Regjeringen ingen saadan forlangt, saa staar
det den kontrollerende Myndighed desuden frit for at drage
Ministeren til Ansvar for det Indgreb, han ved at anvende de
ikke bevilgede Midler maatte have gjort i Nationalrepræsentationens
bevilgende Myndighed. Indbringes nu Sagen for Rigsretten, har
denne selvfølgelig efter sin egen Overbevisning at afgjøre,
hvorvidt Regjeringen i det foreliggende Tilfælde havde retlig Adgang
til at afholde Udgiften. Hvad enten dette Spørgsmaal beror paa
Fortolkningen af Grundloven, en Lov, en anden af
Nationalrepræsentationen fattet Beslutning eller en Kontrakt, saa er
Rigsretten ubunden af Nationalrepræsentationens eller
Anklagemyndighedens Opfatning af Spørgsmaalet.3

1). Søger den tiltalte Minister sin Befrielse deri, at Udgiften,
skjønt retlig uhjemlet, var nødvendig for at forebygge økonomisk
Tab eller anden Skade for Samfundet, saa er det Gjenstand for
Meningsforskjel, hvorvidt Rigsretten er kompetent til at tage
dette Spørgsmaal under selvstændig Prøvelse. Da N. G. § 75 d
ganske almindeligt siger, at det tilkommer Storthinget at bevilge
de til Statsudgifter fornødne Pengesummer, og det ved Afgjørelsen
heraf kommer an ikke blot paa de paatænkte Foranstaltningers
mere eller mindre paatrængende Nødvendighed, men ogsaa paa
Samfundets Evne til at bære Udgifterne, samt da
Ansvarligheds-loven af 7 Juli 1828 § i d ubetinget gjør det strafbart at med-

1 Matzen, III, 93; Holck, II, 143, er af modsat Mening.

2 Holck, II, 144; Rydin. II, Afd. i, ide 303; Aschehoug, III, 495.

:i Matzen, III, 111 —112; Aschehoug, Norsk Retst., 1884, S. 92—93, Noten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free