Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Norge.
369
hovedet om de Anliggender, der ifølge N. G. §§ 28 og 75 ere
unddragne fra Foredrag i Statsraad og fra Storthingets Kontrol.
For denne Opfatning af Grundloven har Højesteret erklæret sig
i en i 1877 afgiven Betænkning.
Kongens Myndighed som højstbefalende over den norske
Krigsmagt er indskrænket ved følgende Bestemmelser i N. G. § 25.
ä) Til Angrebskrig maa Norges Tropper og Roflotille ikke
anvendes uden Storthingets Samtykke. Derimod kan Kongen
til Angrebskrig uden saadant Samtykke anvende Orlogsdampskibe,
som ikke ved sin Konstruktion ere bestemte udelukkende til
Kystforsvar. Hvorvidt en Krig skal kaldes Angrebs- eller
Forsvarskrig, kan ikke ubetinget bero paa, om de forenede Riger
selv have begyndt Krigen, eller om den er dem paaført af
fremmed Magt. Kongen kan nemlig aldrig behøve noget Samtykke
af Storthinget til at anvende de norske Linietropper til de
forenede Rigers Forsvar eller Landeværnet til Norges eget Forsvar.
I saa Henseende er det ligegyldigt, om Krigen er begyndt af
ham selv eller af Fjenden. Men maa Krigens retlige Egenskab
i saadant Tilfælde være afhængig af Operationernes Øjemed,
saa maa det antages, at dette Øjemed ogsaa i andre Tilfælde
faar retlig Betydning, og navnlig at Kongen i en de forencele
Riger paaført Krig ikke vilde beholde fuld Raadighed over den
norske Liniearmé og Kystflotillen, hvis han fortsatte Krigen i
andet Øjemed end at forsvare Rigerne. 1
b) Ingen fremmede Magters Krigsfolk undtagen
Hjælpetropper mod fjendtligt Indfald maa inddrages i Riget uden
Storthingets Samtykke.
c) Landeværnet og de øvrige norske Tropper, som ej til
Linietropper kunne henregnes, maa aldrig bruges udenfor Norges
Grændser. Ej heller maa Krigsmagten overlades i fremmede
Magters Tjeneste;. I Fredstider maa ingen andre end norske
Tropper være stationerede i Norge og ingen norske Tropper i
Sverige. Kongen kan dog i Sverige have en norsk Garde af
Frivillige og kan for en kort Tid, i det højeste sex Uger om
Aaret, sammenkalde ele nærmeste Tropper af begge Rigers
Krigsmagt til Vaabenøvelser inden hvilkensomhelst af Rigernes
Grændser, men ikke maa i noget Tilfælde flere Krigsfolk end
1 Stang, Side 513—514, synes at være af modsat Mening.
Nordisk Retsencyklopædi. I. 2. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
