- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
377

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nationalreprcesentationens Stilling i Sverige og Norge.

377

ikke ved Lov er dem forbudt. Om disse Sætningers Rigtighed
kan der i Sverige næppe rejses Tvivl. Thi i dette Rige kan
ingen Lov komme istand uden Kongens Sanktion. Han har
det altsaa i sin Magt at hindre Istandbringelsen af enhver Lov,
som vilde krænke en af ham indgaaet Traktat. I Norge, hvor
Kongen kun har suspensivt Veto, gjælder vistnok ikke dette,
men Storthinget har aldrig draget i Tvivl, at Kongen i ele
omhandlede Anvendelser ved sine Traktater binder den lovgivende
Magt. Traktaten er selvfølgelig ikke til Hinder for, at der
gives ny Lov, indeholdende Bestemmelser, der afvige fra de i
Traktaten opstillede, men disse vedblive at gjælde, saalænge
Traktaten bestaar.

Til Traktater, der fritage fremmede Magters Undersaatter
for Afgifter, som al Nationalrepræsentationen allerede ere eller i
Fremtiden maatte blive paalagte, behøves
Nationalrepræsentationens Samtykke, S. R. F. §61, N. G. § 18. Denne Sætning
tør vel siges at være anerkjendt i begge Rigers statsretlige
Praxis, idet Handelstraktater, der sætte Grændser for Rigets Ret
til at lægge Told paa Varer tilvirkede i Medkontrahentens Land
nu altid, saavel i Sverige som i Norge, forelægges
Nationalrepræsentationen til Stadfæstelse, uagtet ethvert Skattepaalæg i
Norge tiltrænger Sanktion af Kongen, og uagtet han i N. G.
§ 71 samt S. R. F. § 60 har anerkjendt Hjemmel til at
nedsætte eller ophæve de af Nationalrepræsentationen paalagte
Toldafgifter. Denne Myndighed maa efter sin Hensigt kun benyttes
ved særegne forbigaaende Lejligheder, ikke til at ordne
Toldbeskatningen ved faste Regler. Hvis Nationalrepræsentationen
stadfæster en saadan Traktat, bliver denne gyldig ikke blot
foldet Tidsrum, for hvilket Nationalrepræsentationen kan paalægge
Skat, altsaa den løbende og førstkommende Budgettermin, men
for det hele Tidsrum, for hvilket Traktaten er indgaaet. Og
da Nationalrepræsentationen kan meddele sit Samtykke til en
Traktat ikke blot i Form af efterfølgende Stadfæstelse, men
ogsaa i Form af forudgaaende Bemyndigelse for Kongen til at
afslutte den, er det klart, at samme Varighed tilkommer de
Traktater, Kongen indgaar med Hjemmel af sidstnævnte Art.

En saadan Bemyndigelse antages at ligge i enhver
Beslutning, hvorved Nationalrepræsentationen tillader Kongen at
nedsætte en paalagt Afgift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free