- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
421

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dumstolenes Stilling til Øvrighedshandlinger i Danmark. 4-5

standen er det alene Højesterets og Rigsrettens Medlemmer, som
kunne anklages af Odelstinget.

Højesteret er ifølge N. G. § 83 pligtig til at afgive de
Betænkninger, Storthinget afæsker den om juridiske Gjenstande,
hvilket sker yderst sjeldent. Det bør antages, at Kongen har
samme Adgang, saavel som at han kan affordre Højesteret
Indberetninger om dens Virksomhed. Denne Mening har dog
aldrig vundet Stadfæstelse i Lovgivningen. Kongen opfordrer
undertiden Højesteret til at afgive Betænkninger om
Retsspørgs-maal, endog af konstitutionel Natur, og Højesteret har hidtil altid
efterkommet enhver saadan Opfordring.1

8. Den danske Grundlov indeholder ingen ligefrem Forskrift
om Højesterets Organisation, men forudsætter i § 68, at Riget
har en øverste Domstol med ordentlige Medlemmer. Naar den
heri liggende Anvisning og de om Domstolene i Almindelighed
givne Forskrifter iagttages, kan altsaa den lovgivende Magt
bestemme Højesterets Sammensætning og Forretninger saaledes,
som det findes tjenligst.

§ 43.

Den dømmende Myndigheds Grændser.

1 . Domstolene have ikke i noget af Rigerne erholdt
Af-gjørelsen af alle de Spørgsmaal, som efter den dømmende
Myndigheds Begreb skulde tilkomme dem.

Danmarks og Norges Grundlove have nemlig overdraget
Nationalrepræsentationerne at paakjende Lovligheden af deres
Medlemmers Fuldmagter, i Norge tillige Tvistigheder om
Stemmeret. Disse Spørgsmaal afgjøres af Nationalrepræsentationen uden
Rettergang, i rent administrative Former.

I Sverige høre vel disse Spørgsmaal for en væsentlig Del
under Højesteret. I andre Retninger er derimod Domstolenes
Kompetence i dette Rige indskrænket inden langt snævrere
Grændser end i Danmark og Norge.

2. I den sidste Tid af Danmarks og Norges Forening var
det opstillet som Grundsætning, at ikke engang de lokale
Underøvrigheder, følgelig saameget mindre de højere administrative

1 Aschehoug, III, 388—390.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free