- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. Den nordiske Statsret ved T.H. Aschehoug /
427

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dumstolenes Stilling til Øvrighedshandlinger i Danmark.

4-5

bindende Virkning for alle Vedkommende afgjøres af Øvrigheden.
Dette er vistnok mangen Gang Tilfældet, f. Ex. hvor der handles
om Pligt til at overtage offentlige Ombud, men Lovgivningen
tillader dog meget hyppig at bringe ogsaa Spørgsmaal af denne
Art ind for Domstolene.1 I denne Retning gaar 1 det Hele taget
baade den nyere Lovgivning og Retspraxis. Saaledes antages
det nu i Danmark, at Øvrighedens Nægtelse af at meddele
Borgerskab eller Næringsbevis kan indbringes for Domstolene.
Den praktiske Betydning af den omhandlede Meningsforskjel
mellem de danske Jurister tør saaledes være i Forsvindende.

Noget større Betydning har maaske det Spørgsmaal, i hvilke
Tilfælde det kan siges, at Øvrigheden ved sin Beslutning har
overtraadt Grændserne for sin Myndighed. Thi i saa Fald
have Domstolene Adgang til at tilsidesætte Beslutningen eller
paalægge Øvrigheden at omgjøre den, hvilken Adgang hviler
paa selve Grundloven og følgelig ikke ved Lov kan betages
dem. Her er man enig om, at Grændsen er overskreden og
Beslutningen at betragte som ugyldig, hvis denne angaaer en
Stig, som ikke henhører under den Øvrighed, der har truffet den.
Endvidere er man enig om, at Beslutningen ikke ubetinget er
ugyldig, fordi den er afgiven uden Indhentelse af lovbefalede
Erklæringer eller uden Iagttagelse af en lovbefalet Form.
Saadanne Forsømmelser kunne vistnok i særegne Tilfælde medføre
Beslutningens Ugyldighed, men dette maa være udtrykkelig sagt
eller klart forudsat i Loven. I modsat Fald kan Forsømmelsen
kun paadrage den skyldige Embedsmand Irettesættelse eller
Tiltale af den hojere Autoritet, under hvem han staar.2
Tvivlsommere anses derimod Spørgsmaalet i Tilfælde af, at
Lovgivningen har opstillet, hvad man har kaldt materielle Betingelser
for Øvrighedens Virksomhed, altsaa naar Loven ikke helt ud
har overladt Administrationen at afgjøre en vis Art af Sager
efter sit frie Skjøn, men til Vejledning eller Rettesnor for
Øvrigheden opstillet Forskrifter om de Sider af Sagen, der skulle
tillægges afgjørende Vægt. Herom sige Nogle, at det maa
komme an paa, hvorvidt Lovgivningen har villet overlade det
udelukkende til Øvrigheden at afgjøre, om disse Betingelser ere

1 Nellemann, Civilprocessens alm. Del, § 11.
- Nellemann, Side 98—99; Matzen, III, 202 — 203.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-2/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free