Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
§ 43- I-*1311 dømmende Myndigheds Grændser.
til N. G. § 97 tilsidesatte en af Kongen tilfølgetagen
Storthings-beslutning af 23 Januar 1837, forsaavidt den lagde Stempelskat
paa allerede oprettede Dokumenter, endvidere Dom af 1 Febr.
1854, hvorved Højesteret tillagde de før Loven af 30 Juli 1851
ansatte Skifteforvaltere Erstatning for den Skifterekognition, Loven
fratog dem, og Dom af 9 Febr. 1880, hvorved Højesteret i
Henhold til N. G. § 105 tillagde en Ejer Erstatning for Grund, han
havde maattet afgive til Gade i et Tilfælde, hvorom
Bygningsloven for Kristiania af 5 Juni 1875, § 8, sjette Punktum,
udtrykkelig sagde, at Ejeren ingen Erstatning skulde have. I sidste
Tilfælde ansaa Højesteret Loven bygget paa den Forudsætning,
at Ejerne ved Grundafstaaelser i det nævnte Øjemed i
Virkeligheden intet Tab led, og paa et stiltiende Forbehold af, at de i
modsat Fald skulde have Erstatning efter Gris. § 105.
Storthinget har nemlig oftere vedtaget nye Lovbestemmelser, om
hvilke det under Forhandlingerne udtrykkelig har været sagt, at
Domstolene vilde have at paakjende, hvorvidt de gav Grund til
Erstatningskrav. Storthinget har overhovedet aldrig gjort nogen
Indvending mod de nævnte eller lignende Domme. Ligeledes
maa Domstolene kunne behandle en Lov som ugyldig, hvis
nogen i Grundloven foreskreven Form af væsentlig Betydning
er tilsidesat ved dens Istandbringelse.1
I Udkastet til den danske Grundlov af 1849 havde
Rigsforsamlingens Udvalg foreslaaet en Paragraf, som udtalte, at alle
Love, der stod i Strid med Grundloven, vare ugyldige.
Hensigten hermed var at bemyndige Domstolene til at prøve Lovenes
Grundlovsmæssighed. Denne Paragraf forkastedes vistnok,2 men
det erkjendes i Danmark, at denne Forkastelse ikke er afgjørende
Bevis for, at de danske Domstole mangle saadan Myndighed. Under
Forhandlingerne paa den grundlovgivende Rigsforsamling udtalte
flere Medlemmer, ät Paragrafen ikke indeholdt andet, end hvad
der fulgte af Grundlovens øvrige Bestemmelser. I Theorien er
Spørgsmaalet omtvistet.3 De forskjellige Overretter have lige-
1 Aschehoug, III, 349—363.
2 Rigsforsamlingstidende, Sp. 2681—95 og 3372—86.
3 Nellemann, Civilprocessens almindelige Del, Side 107—123, og Holck,
II, 230 —248, nægte Domstolene Kompetence til at paakjende Loves
Grundlovmæssighed. Scheel, Privatrettens alm. Del, I, § 10, Ussing i Tidskrift for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
