Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
§ 49- Grundlovsforandringer. 482
fattes efter N. G. §§ 76—79, men i det samlede Storthing,
dernæst af Sagens Natur, som ikke tilsteder, at nogen af de
Statsmagter, mellem hvilke Souverainiteten ved Grundloven er
delt, ensidigt forandrer denne. Dette var tydeligvis
Forudsætningen ved Underhandlingerne mellem Kongen og det
overordentlige Storthing i 1814 om Grundlovens Revision. At
Kongen havde et absolut Veto til Grundlovsforandringer,
er-kjendtes udtrykkeligt af Storthinget i 1824 i en Adresse, det
indgav til Kongen i Anledning af hans Forslag om Ophævelsen
af Gris. § 79, ligeledes af Storthinget i 1857 særligen om den
da besluttede, men af Kongen forkastede Ophævelse af
Statholderposten. Tiltrods herfor er Spørgsmaalet senere blevet
Gjenstand for Tvist. Da en af de tre Storthing i 1874, 1877
og 1880 besluttet Forandring i Grundloven om Statsraadernes
Adgang til at deltage i Storthingets Forhandlinger nægtedes
Sanktion, erklærede Storthinget under 9 Juni 1880 Beslutningen
for at være Grundlov og forlangte, at Regjeringen skulde lade
den bekjendtgjøre som saadan i Lovtidenden. Kongen erklærede
paa sin Side, at Beslutningen ikke var Grundlov og nægtede at
lade den kundgjøre. Ved Rigsretsdommene af 1884 bleve de for
denne Nægtelse ansvarlige Raadgivere dømte til Embedsfortabelse
efter Ansvarlighedslov 7 Juli 1828, § 1, e, hvori ligger, at
Rigsretten ansaa Nægtelsen grundlovstridig. Kongen svarede
med en Rsl. af 11 Marts 1884, hvori han fastholdt sit absolute
Veto. Striden er dog, i alt Fald for Tiden, bragt til Hvile.
Storthinget har ikke gjentaget sit Forlangende om, at den af
Kongen forkastede Grundlovsbestemmelse skulde bekjendtgjøres
som Grundlov. Efterat Kongen, som ovenfor Side 20 -21
omtalt, havde omgivet sig med et Statsraad, sammensat i væsentlig
Overensstemmelse med Storthingets Ønsker, bifaldt dette et
foreliggende Grundlovsforslag, der vel ogsaa gav Statsraadets
Medlemmer Adgang til at deltage i Storthingets Forhandlinger, men
dog ej var en uforandret Gjentagelse af dettes tidligere
Beslutninger. Denne nye Grundlovsbestemmelse blev forelagt Kongen
til Sanktion og af ham sanktioneret.
Nye Grundlovsbestemmelser skulle vel ifølge Lov 1 April
1876, § i, a bekjendtgjøres i Lovtidenden, men træde,
medmindre de selv anderledes bestemme, i Kraft allerede fra deres
Istandbringelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
