Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6 § 3- Inddelinger af private Ting.
Se ogsaa Lov 10 Avg. 1877 § 13, jfr. 12 m. fl. End videre ere
Reglerne for den exekutive Erhvervelse ved Udlæg (Utmätning)
og Udpantning med efterfølgende Tvangsavktion til en vis Grad
forskjellige med Hensyn til henholdsvis faste Ejendomme og
Løsøre, se navnlig D. og N. Fdg. 19 Decbr. 1693 § 17; D. PI.
22 Apr. 1817; 28 Septbr. 1821; 19 Juni 1822; 11 Septbr. 1833;
D. L. 5-7-2, 3; Kkl. 25 Marts 1872 § 155; Udpantningslov 29
Marts 1873 § 15, jfr. 5, 9; N. L. 5-6-2, 5-6, jfr. Lov 14 Juli
1827; Lov om Pant 12 Oktbr. 1857 § 2\ 6 Maj i854; Sv.
Ut-sökningslag 10 Avg. 1877 §§ 87 flg., 93 flg. I svensk Ret er
den præskriptive Erhvervelse ved Hævd kun anvendelig paa faste
Ejendomme, medens der til Gjengjæld i samme er anerkjendt en
særlig Retsbeskyttelse for den godtroende Erhverver af Løsøre,
hvilket derhos overalt er den eneste mulige Gjenstand for primitiv
og præklusiv Erhvervelse. Omvendt kan det ifølge svensk
Ret ikke saaledes som faste Ejendomme være Gjenstand for
Underpant undtagen i Søretsforhold \ i norsk og især i dansk
Ret er Muligheden derfor vel noget friere, men dog langt fra
saa ubetinget som i Henseende til faste Ejendomme, og Reglerne
angaaende Underpantets Stiftelse saavelsom — i Særdeleshed i
dansk Ret —- angaaende dets Retsvirkning ere dernæst væsentlig
afvigende, eftersom det er givet i en fast Ejendom eller i Løsøre,
D. Fdg. 28 Juli 1841 §§ i, 2\ Kkl. 25 Marts 1872 §§ 21, 39,
151, 152, 154; PI. 23 Juli 1819; 14 Maj 1834; N. L. 12 Oktbr.
i857 §§ i og 7, jfr- L. 14 Juli 1842 §§ 51—53. Endelig kan
som et sidste Punkt af tingligretlig Betydning mærkes, at
Servitutrettigheder og Realbyrderettigheder kun kunne haves over
faste Ejendomme, ligesom de førstnævnte ogsaa kun kunne
tilkomme Ejeren af saadanne.
Til Belysning af Adskillelsens Betydning udenfor Tingsretten
kan for Obligationsrettens Vedkommende henvises til den særlige
Virkning, der i dansk og norsk Ret tillægges Tinglæsningen af
visse Kontrakter angaaende faste Ejendomme,1 medens i svensk
Ret særlig mærkes kgl. Fdg. 21 Decbr. 1857 om Gave af fast
Ejendom. Paa Familierettens Omraade har Adskillelsen, naar
bortses fra Odelsretten ifølge Isl. Fdg. 17 Apr. 1833 og N. L.
26 Juni 1821, jfr. L. 28 Septbr. 1857, forholdsvis ringe Interesse
1 Aagesen Progr. 1871 42. Hallager-Aubert I, 239.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
