Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
§ 4- Den tinglige Rets Indhold og Arter. 28
cessuelle, men efter Omstændighederne ogsaa formueretlige
Beskyttelse, som Lovgivningen tillægger den, kan den derfor hverken
i Væsen eller Virkninger stilles i Linje med disse.
Endvidere tnaa Raadigheden være selvstændig, saaledes at
dens Bestaaen ikke er afhængig af en anden Persons
Forgodtbefindende. Som Følge heraf har Brugeren, være sig Laaner
eller Lejer, der kun besidder Tingen saaledes, at han skal
udlevere den paa Anfordring, ingen tinglig Ret.
Naar et Raadighedsforhold fyldestgjør de anførte Betingelser
bør det efter nogles Mening anses som en tinglig Ret,1 og denne
Mening turde være fremherskende i Sverige.2 Men vi foretrække
dog kun at anerkjende en tinglig Ret, hvor den selvstændige
Raa-den er umiddelbart retsbeskyttet, det vil sige, hvor
Retsbeskyttelsen, som er tillagt den, ikke kan forklares som Følge af den
Beskyttelse, der tilkommer et Fordringsretsforhold. Denne
Forklaring er i hvert Fald ikke mulig, hvor der foreligger en
rets-beskyttet Adgang til at raade over en Ting, som er stiftet uden
foregaaende Overenskomst, f. Ex. ved Lov eller ved Bemægtigelse
eller ved Hævd, eller hvor den Kontrakt, i Henhold til hvilken
Erhvervelsen har fundet Sted, er ude af Stand til at begrunde
den paagjældende Raadighed, f. Ex. fordi Overdrageren var
inkompetent. Og selv, hvor Raadigheden over Tingen er
erhvervet i Henhold til en forudgaaende Kontrakt, maa vi
anerkjende den som værende af tingligretlig Natur, naar den er
beskyttet i et Omfang, der gaar ud over Grænserne for den en
retsgyldig stiftet Fordring tillagte Retsbeskyttelse. Denne
videre-gaaende Udstrækning af Retsbeskyttelsen, der efter vor Opfattelse
gjør Raadighedsforholdet til et tingligt, vil navnlig vise sig i
Tilfælde af, at Tingen omsættes, eller Kreditorer søge Fyldestgjøreise
i den. Af tingligretlig Natur er derefter Brugsforhold i dansk og
norsk Ret, hvor ifølge D. L. 5-8-13, N. L. 16, jfr. D. og N. Fdg.
4 Decbr. 1795 og D. Fdg. 25 Novbr. [831, Leje gaar for Eje
ialtfald, naar Tinglæsning har fundet Sted, og ligeledes i
svensk Ret, naar Brugsforholdet er blevet indtegnet i
Overensstemmelse med Fdg. 16 Juni 1875 § 39, jfr. §§ 46 og 47, i
1 Aagesen Festskrift 13 — 22: 72—80; Indledning 147—49.
2 Nordling Om Lösöreköp, 63; Kgl. Proposition angaaende Lagfart å fang
til fast egendora, Bilag 2, S. 9—10; jfr. dog Schrevelius I, 192; E. Sparre i
i ste n. J. ,M. F. Bilag 2, 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
