- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
40

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

§ 5- Besiddelse.

nogen Rolle, idet D. L. 5-5-1, N. L. 3 med Hensyn til Hævd
udtrykkelig fremhæver, at den Hævdende beholder Godset uden
anden Adkomst at fremvise, og med Hensyn til den borgerlige
Besiddelse udtrykkelig kun kræver, at den skal være ulast og
ukært til Tinge, ligesom D. L. 5-5-4, N. L. 6 som Betingelse
for den ansvarsfri Frugtnydelse kun fordrer, at Ejendommen skal
være brugt uden Kære. Hvorvidt de anførte Bestemmelser
kunne indskrænkes saaledes, at man stiller yderligere Betingelser
for, at en Besiddelse skal kunne medføre de omhandlede
Retsvirkninger, vil blive undersøgt paa vedkommende Steder i det
Følgende. Her skal kun fremhæves, at man dog ikke i
Hævds-materien vil kunne lægge de romerretlige Regler om Besiddelsens
Beskaffenhed til Grund som Følge af den positive Bestemmelse i
D. L. 5-3-9; N. L. 23.

Endnu staar tilbage at gjøre et Par Bemærkninger angaaende
Besiddelsens Retsvirkninger. Man plejer undertiden med Hensyn
til disse at skjelne mellem umiddelbare og middelbare
Besiddelses-virkninger;1 men det Rigtigere turde være ikke at betegne de
sidstnævnte som saadanne, men derimod at skjelne mellem de
ubetinget eller under visse Betingelser til Besiddelsen knyttede
Retsvirkninger og den Rolle, samme iøvrigt spiller som
nødvendig Forudsætning for Indtrædelsen af visse retlige Følger.

Som egentlige Virkninger af Besiddelsen kunne da først
mærkes de, der skyldes det formelle Retsprincip, at ordentligvis
en Tilstand, der i og for sig kan være lovlig, skal anerkjendes
og respekteres som saadan selv af den, som formener, at den
er i Strid med hans Ret, saalænge, indtil den kompetente
offentlige Myndighed har givet hans Formening Medhold. I
Almindelighed er dette Princip udtalt i D. og N. L. 1-1-3, jfr. D. Strfl.
10 Febr. 1866 § 116, N. Strfl. 20 Avg. 1842 Kap. 10 § 22, som
bestemmer, at Ingen maa tage sig selv Ret, men Enhver skal
tale og dele sig til Rette. Deraf følger, at den, der egenmægtig
tager Tingen fra Besidderen, forsaavidt det da ikke sker in
continenti, Sv. Strfl. 16 Febr. 1864 Kap. 5 § 8, jfr. Sv. L. M. B.
12-1, begaar et formelt Retsbrud,. Sv. Strfl. Kap. 10 § 20, jfr.
Sv. L. M. B. 52-1; J. B. 18-1, overfor hvilket Besidderen er
beføjet til at udøve Nødværge, I). Strfl. 10 Febr. 1866 § 40, jfr.

1 Gram 62.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free