Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 27. Brugsrettigheder.
159
Tingen med Bibeholdelse af Brugsretten, men er dette ikke muligt,
skal Brugeren ikke alene, hvad der følger af sig selv, vige
overfor disse bedre Berettigede, men ogsaa overfor enkelte aldeles
privilegerede personlige Kreditorer.
For at Brugshaveren kan opnaa den nævnte fortrinlige
Stilling kræves der efter Chr. V.s Lov tvende Betingelser. Først
en Kontrakt (Testament). Denne behøver ikke at iklædes nogen
Form og navnlig ikke at være skriftlig.1 Dernæst Lejetagerens
Indsættelse i Besiddelsen. Ved Bygselforholdet i Norge traadte
i Stedet for Besiddelse Bygselbrevets Tinglæsning, jfr. N. L.
3-I4-25.
Den blotte Overenskomst (Lejekontrakt) giver hverken
i Danmark eller Norge Brugeren nogen tinglig Beskyttelse.
Naar derfor D. L. 5-3-31, N. L. 42, jfr. N. L- 3-14-9 foreskrive,
at af Tvende, der leje samme Ejendom, skal den beholde det
Lejede, hvis Kontrakt er ældst, og den anden have en nærmere
angiven Erstatning,2 da maa disse Artikler, forsaavidt man
overhovedet vil tillægge dem Betydning,3 først forstaas med den
Indskrænkning, at de ikke ramme det Forhold, hvor sidste Lejetager
er kommen i Besiddelse af Ejendommen, og dernæst maa de
ikke strækkes udenfor det Tilfælde, de handle om, nemlig hvor
begge Rettigheder virkelig kunne fyldestgjøres paa den nævnte
Maade. Er Ejeren derfor gaaet Fallit i Mellemtiden og sidste
Lejetager derved udelukket fra den fulde Erstatning, Artiklerne
tilsige, haves der ingen Hjemmel til at tilsidesætte ham for første
Lejetager, begge Rettigheder maa konkurrere.4
Den senere Lovgivning har — naar afses fra Bygselforholdet
— delvist føjet en tredje Betingelse til de tvende af Loven opstillede
nemlig Brugskontraktens Tinglæsning ved den Ret, under hvilken
1 Om Stempelpapir til skriftlige Lejekontrakter, jfr. for Danmarks
Vedkommende L. 19 Febr. 1861 §§ 39 og 40, L. 21 Marts 1874 § I, Amdrup
257—68, og for Norges Vedkommende L. 9 Avg. 1839 § 2 b; Hallager-Aubert
II, 10—13.
2 Jfr. Hallager-Aubert 240—41; Ørsted Hb. V, 193—94; Gram II, 2, 54.
3 Ifølge de Oplysninger, der gives hos Aubert: De norske Retskilder 130
skyldes de en ukritisk Benyttelse af ældre norske Kilder.
4 Om den nærmere Fortolkning af D. L. 5-3-31, N. L. 42 og Fdg. 2 Okt.
1754, der for Kjøbenhavns Vedkommende synes at gaa noget længere end til
at være en simpel Anvendelse af 5-3-31, henvises til Aagesen Progr. 1871 5—19-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
